Anmeldelse
Samtaler med venner af Sally Rooney
- Log ind for at skrive kommentarer
Sally Rooney tegner et skarpt portræt af nutidens unge kvinder i en stærk roman, der spiller på hele følelsesregisteret med humor, jalousi og emotionelt kaos.
Frances på 21 år er universitetsstuderende i Dublin og praktikant hos et forlag, et job hun mest af alt betragter som tidsfordriv, selvom hun har talent for at skrive. Hun hænger ud med veninden og ekskæresten Bobbi, der modsat Frances har et naturligt talent for samtaler af den performative art. På en bar møder de tilfældigt ægteparret Melissa og Nick, som de indleder et venskab med. Frances er tiltrukket af den ti år ældre skuespiller Nick, og deres forhold udvikler sig seksuelt.
Sally Rooney tegner et glimrende og moderne portræt af en generation af unge voksne, som har fravalgt al stillingtagen til deres fremtid. Frances og Bobbi driver rundt i Dublins kulturelle sfære med en overfladisk performance og leger voksne uden at vide, hvad det egentligt indebærer. De snor sig ud og ind mellem kendisser uden formål, men bare fordi de kan. Manglen på interesse for fremtiden virker umiddelbart som et opgør med forældregenerationens materielle overflade, selvom Bobbi og Frances sjovt nok ikke har noget problem med at tage imod forældrenes penge for kunne klare sig.
Frances udstråler en introvert, distingveret og kølig distance til alt, men indeni er hun et stort emotionelt kaos, som piskes voldsomt op, da hun indleder et intimt forhold til Nick. Dette dramatisk store skridt ind i voksenlivets minefelt af pinefulde følelser og sort samvittighed vokser Frances over hovedet. Hun er tæt på at bukke under for det følelsesmæssige pres, som hun forsøger at kontrollere ved at gøre skade på sig selv.
’Samtaler med venner’ er Sally Rooneys debutroman, og den unge forfatter er i medierne meget rammende udråbt som ’Salinger for Snapchat generationen’.

Kommentarer