Anmeldelse
Samme dag næste år af David Nicholls
- Log ind for at skrive kommentarer
En eminent lille lækkerbisken der vækker mindelser om ’Da Harry mødte Sally’ og Nick Hornbys forfatterskab, men som alligevel er sin helt egen!
’Samme dag, næste år’ er sådan en bog, man ikke kan andet end at elske. Umanerligt velskrevet, humoristisk, bevægende og medrivende. Og meget svær at lægge fra sig, når man først er kommet i gang.
Man møder bogens to hovedpersoner, Emma og Dexter, første gang i 1988, da de som nogen og tyveårige, ender i seng sammen efter dimissionsfesten. Derefter følger man dem gennem sorger og glæder til de, 20 år senere, er adskillige oplevelser og erfaringer rigere. Men om de er sammen eller ej, det skal ikke afsløres her.
Det hele formidles sådan, at man får lov til at kigge indenfor én dag om året i deres respektive liv. En ny udgave af ’Da Harry mødte Sally’ kunne man fristes til at sige, og på overfladen er der da også stor lighed, men historierne har hver deres sjæl.
Emma er en fornuftig og intelligent middelklassepige, lettere fodformet og med de rette meninger, hvor Dexter er hendes diametrale modsætning: En overfladisk overklassedreng, der dyrker livet i overhalingsbanen. Alligevel udvikler der sig et dybt venskab mellem de to, og selvom de ikke sidder lårene af hinanden, så står de last og brast gennem årene. Men er det venskab eller kærlighed? For det kan vel ikke være venskab OG kærlighed?
Det kan godt lyde en anelse pladderromantisk, og romantisk er det da også til tider, men mest er det fantastisk underholdende og sjovt, rigtig sjovt, at være tredje hjul i Emma og Dexters helt specielle forhold. De er elskelige, især når man møder den lidt for smarte Dexters indre forvirrede og fortabte lille dreng - og oplever Emmas ubetalelige humoristiske sans, der især bruges som et værn mod omverdenen og ikke mindst kærligheden.
Hvis man skal sammenligne med en anden forfatter, må det være Nick Hornby. Begge forfattere er eksponenter for den underfundige humor og henvender sig til mænd såvel som til kvinder.
Lone Scherfig har instrueret filmatiseringen fra 2011 med Anna Hathaway i rollen som Emma. Og i 2024 udkom TV-serien på Netflix baseret på samme bog.

Kommentarer