Michael Kamp føjer endnu en horror-roman til sin bibliografi, der også tæller titler som Bunker 137 og Hospitalet. Samlerne er den første af hans bøger, jeg har læst, og jeg tror bestemt ikke at det bliver den sidste.
Handlingens hovedperson er familiefaderen Thomas, som bor i et hus på landet sammen med sin hustru Marianne og deres to børn, Josephine på 13 år og Elias på 8 år. En serie mærkelige begivenheder, begyndende med et lydløst lynnedslag og en lemlæstet ko på naboens mark, fører Thomas ud i en kamp for at redde både sit eget liv og sin familie. Undervejs drives han helt ud til kanten af sin fysiske og psykiske formåen, og tvinges til at sætte spørgsmålstegn ved alt, selv sin egen og familiens identitet. For hvorfor opfører børnene sig pludseligt så mærkeligt? Hvorfor har Mariannes øjne skiftet farve? Og hvorfor er det som om Thomas' spejlbillede virker fremmed for ham?
Mere end dette indledende rids af handlingen kan jeg ikke give. Jo mindre man ved, jo bedre bliver læseoplevelsen. Michael Kamp skriver godt, og især første halvdel af bogen er en rigtig page-turner, med et spændende og uforudsigeligt handlingsforløb.
Om det hele giver mening i sidste ende vil jeg lade andre vurdere. Tungen skal i hvert fald holdes lige i munden, hvis man vil bevare det fulde overblik over det mere og mere hektiske handlingsforløb, hvor de uhyggelige kræfter, der truer Thomas og familien, langsomt træder frem fra skyggerne.
Romanen taber lidt momentum nogle steder og den samlede læseoplevelse har lidt for meget deja-vu over sig, hvis man er velbevandret i horrorlitteraturen. Derfor bliver fortællingen måske heller ikke så skræmmende, som den kunne være. Det til trods, er der tale om en spændende og velskrevet roman, der har masser at byde på, hvis man er til et godt gys i lænestolen.
Søren Feldtfos Thomsen, Norddjurs Biblioteker
Kommentarer