Anmeldelse
Samadhi af Lars Damkjær
- Log ind for at skrive kommentarer
Livsbekræftende roman om at finde lys og glæde i tilværelsen, på trods af en livstruende sygdom. Om at leve sine drømme ud, og om at turde gribe livet.
Da Adam får den rystende besked at han er hiv-positiv, rammer det ham som et chok, og hans liv forandres for bestandigt. Efter en kort periode i indelukkethed og mental dvale, vælger han dog at angribe sin situation som en fighter, og nu påbegynder han et nyt liv.
Adam er søgende og åben overfor den alternative verdens tilbud, men dette giver ham nogle knubs hen ad vejen, da han i sin søgen møder diverse mere eller mindre selvbestaltede ”kvaksalvere”.
Via sit arbejde på en daghøjskole møder Adam den Sri Lankanske kameramand Prasanna og hans familie, og på denne måde stifter han nu bekendtskab med det smukke Sri Lanka.
I første omgang er Adam med som konsulent på en film, men han forelsker sig hurtigt i landet. Da han samtidig stifter bekendtskab med det holistiske sundhedssystem ayurveda, ved han pludselig at han skal starte en ayurveda-skole på Sri Lanka. På denne måde kan han kombinere sin søgen efter helbredelse af sin sygdom, hans interesse i den alternative helbredelse og hans evner til at undervise.
Nu påbegynder Adam sit livs største projekt, et projekt som viser sig at være et tveægget sværd. På den ene side får han bygget en fantastisk skole i et naturskønt område udenfor den lille by Hikkaduwa, og på den anden side stifter han bekendtskab med det Sri Lankanske samfund på både godt og ondt.
'Samadhi' er en god fortælling og en livsbekræftende historie, om at leve godt og positivt med en livstruende sygdom. Det er også en historie om at have mod på at føre sine drømme ud i livet, noget som man nok selv godt kunne lære noget af. Endelig er det også en beretning om mødet mellem to meget forskellige kulturer, og om en enkelt mands forsøg på at gøre en forskel.
Lars Damkjær er bl.a. coach og forfatter og han har sit eget firma, hvor han underviser i bl.a. yoga og mindfullness. Romanen 'Samadhi' er baseret på hans egen personlige historie, og jeg forestiller mig at hovedpersonen Adam er Lars Damkjær selv.

Kommentarer