Anmeldelse
Salomons sang af E. B. Heimdal
- Log ind for at skrive kommentarer
I anden bog i serien om Morgendagens Børn kæmper de fortsat for overlevelse i en verden uden civilisation og voksne.
I glimt er ’Salomons sang’ en spændende fortælling om overlevelse, venskab, håb og kærlighed, men ofte er den en noget kedelig affære, da der går alt for mange sider uden nogen egentlig handling eller udvikling. Her kan man læse om børnenes indbyrdes småskænderier, kærlighedsforhold og uoverensstemmelser. Handlingen er langt hen ad vejen en blanding mellem Hulebjørnens klan og Fluernes herre, og desværre fylder det første mest.
Skyes gruppe, som har Dagwood som leder, finder langt om længe frem til Dalen ved den store sø, som viser sig at være optaget af en anden flok med Broken i spidsen. Trods uoverensstemmelser fra tidligere lykkes det dem uden ret meget ballade at blive enige om, at Dalen sagtens kan rumme dem alle og ud over en konkurrence, der skal afgøre, hvem der skal være den samlede gruppes leder, går sammenlægningen nogenlunde problemfrit.
Samtidig følger læseren Rathbones flok, Gribbene, som Flo frivilligt er gået over i fra Dagwoods gruppe, og de er noget mere uciviliserede i deres omgangstone og mere præget af det liv, de lever. Mod slutningen fornemmer man, at et opgør mellem Gribbene og flokken i Dalen ved den store sø er på vej, men det bliver nok i næste bog i serien.
Personbeskrivelserne er fine, og gruppedynamikken er velbeskrevet, om end noget stereotyp, men der går for mange sider uden nogen udvikling eller egentlig handling. Det bliver for langsommeligt, og man mister fuldstændig fokus. Historien kunne det meste af tiden lige så godt foregå i fortiden som i fremtiden, da det mest handler om at finde mad, vand og varme og ellers bekrige andre grupper af børn, der vandrer rundt i samme område og på samme måde. Dog er den store gruppe i Dalen ved den store sø ved at finde ud af, at de voksne døde, fordi de var onde, at det er ondskaben, der dræber mennesker indefra – deraf arrene på brystet, hvor hjertet sidder. Det bliver spændende at høre mere om, og selvfølgelig vil jeg også gerne vide mere om Skye og Salomons spirende forhold, så næste bind bliver også læst.
- Log ind for at skrive kommentarer
I anden bog i serien om Morgendagens Børn kæmper de fortsat for overlevelse i en verden uden civilisation og voksne.
I glimt er ’Salomons sang’ en spændende fortælling om overlevelse, venskab, håb og kærlighed, men ofte er den en noget kedelig affære, da der går alt for mange sider uden nogen egentlig handling eller udvikling. Her kan man læse om børnenes indbyrdes småskænderier, kærlighedsforhold og uoverensstemmelser. Handlingen er langt hen ad vejen en blanding mellem Hulebjørnens klan og Fluernes herre, og desværre fylder det første mest.
Skyes gruppe, som har Dagwood som leder, finder langt om længe frem til Dalen ved den store sø, som viser sig at være optaget af en anden flok med Broken i spidsen. Trods uoverensstemmelser fra tidligere lykkes det dem uden ret meget ballade at blive enige om, at Dalen sagtens kan rumme dem alle og ud over en konkurrence, der skal afgøre, hvem der skal være den samlede gruppes leder, går sammenlægningen nogenlunde problemfrit.
Samtidig følger læseren Rathbones flok, Gribbene, som Flo frivilligt er gået over i fra Dagwoods gruppe, og de er noget mere uciviliserede i deres omgangstone og mere præget af det liv, de lever. Mod slutningen fornemmer man, at et opgør mellem Gribbene og flokken i Dalen ved den store sø er på vej, men det bliver nok i næste bog i serien.
Personbeskrivelserne er fine, og gruppedynamikken er velbeskrevet, om end noget stereotyp, men der går for mange sider uden nogen udvikling eller egentlig handling. Det bliver for langsommeligt, og man mister fuldstændig fokus. Historien kunne det meste af tiden lige så godt foregå i fortiden som i fremtiden, da det mest handler om at finde mad, vand og varme og ellers bekrige andre grupper af børn, der vandrer rundt i samme område og på samme måde. Dog er den store gruppe i Dalen ved den store sø ved at finde ud af, at de voksne døde, fordi de var onde, at det er ondskaben, der dræber mennesker indefra – deraf arrene på brystet, hvor hjertet sidder. Det bliver spændende at høre mere om, og selvfølgelig vil jeg også gerne vide mere om Skye og Salomons spirende forhold, så næste bind bliver også læst.
Kommentarer