Anmeldelse
Salka Valka af Halldor Laxness.
- Log ind for at skrive kommentarer
Skæbnetung og storslået skildring af en viljestærk kvinde. Portrættet har været inspiration for de stærke kvindeskildringer, nordisk litteratur har fostret så mange af.
Trods bogens alder er det en levende fortælling om kvinden Salka Valka og hendes liv som barn og voksen i et islandsk samfund i 1930’erne. Halldór Laxness står i dag som det tyvende århundredes vigtigste islandske forfattere. Romanen indledte den socialrealistiske og delvist socialistiske romanrække, der i 1955 var med til at sikre Laxness Nobelprisen i litteratur. Salka Valka er samtidig en af de største kvindeskikkelser i Laxness’ forfatterskab, der kæmper for at opnå et værdigt liv.
I første del kommer Salka Valka som 11-årig sejlende til et islandsk fiskerleje med sin mor. Åbningsscenen varsler en usikker tid i bygden, hvor alt drejer sig om fisk. Barske tider venter dem begge som lavest rangerende i samfundet. Mismodet er udtalt. Moderen indleder et forhold til Steintor, og Salka Valka føler sig forladt. Hun er en overlever i kraft af sin vrede og voldsomhed i alle livets tildragelser, og hun agerer som en mand for at klare sig.
I anden del er Salka Valka blevet voksen og har et tæt forhold til Arnaldur. Han har lært hende at læse og skrive, så hun nu forsørger sig selv. Fiskerlejet er blevet en kampplads for de nye politiske ideer, og stemningerne skifter mellem arbejdere og agitatorer.
Det politiske budskab fylder for meget i romanen, jeg var langt mere engageret i hovedpersonen, og hvordan Salka Valka forholder sig til sine to bejlere. Steintor og Arnaldur viser gentagne gange, at de vil have hende, samtidig med at verdenen udenfor Island trækker i dem. Frustreret læser man om den ene uløselige kærlighedskonflikt efter den anden og håber på, at Salka Valka finder lykken.
Portrættet af Salka Valka supplerer fint de mange stærke kvinder, som nordisk litteratur har fostret så mange af. Fremhæves bør også Herbjørg Wassmos Dinas bog og Jørgen-Frantz Jacobsens Barbara. Alle kvinder agerer ud fra egne vilkår, og de valg, de træffer, passer ikke ind i det omgivende samfunds normer.
- Log ind for at skrive kommentarer
Skæbnetung og storslået skildring af en viljestærk kvinde. Portrættet har været inspiration for de stærke kvindeskildringer, nordisk litteratur har fostret så mange af.
Trods bogens alder er det en levende fortælling om kvinden Salka Valka og hendes liv som barn og voksen i et islandsk samfund i 1930’erne. Halldór Laxness står i dag som det tyvende århundredes vigtigste islandske forfattere. Romanen indledte den socialrealistiske og delvist socialistiske romanrække, der i 1955 var med til at sikre Laxness Nobelprisen i litteratur. Salka Valka er samtidig en af de største kvindeskikkelser i Laxness’ forfatterskab, der kæmper for at opnå et værdigt liv.
I første del kommer Salka Valka som 11-årig sejlende til et islandsk fiskerleje med sin mor. Åbningsscenen varsler en usikker tid i bygden, hvor alt drejer sig om fisk. Barske tider venter dem begge som lavest rangerende i samfundet. Mismodet er udtalt. Moderen indleder et forhold til Steintor, og Salka Valka føler sig forladt. Hun er en overlever i kraft af sin vrede og voldsomhed i alle livets tildragelser, og hun agerer som en mand for at klare sig.
I anden del er Salka Valka blevet voksen og har et tæt forhold til Arnaldur. Han har lært hende at læse og skrive, så hun nu forsørger sig selv. Fiskerlejet er blevet en kampplads for de nye politiske ideer, og stemningerne skifter mellem arbejdere og agitatorer.
Det politiske budskab fylder for meget i romanen, jeg var langt mere engageret i hovedpersonen, og hvordan Salka Valka forholder sig til sine to bejlere. Steintor og Arnaldur viser gentagne gange, at de vil have hende, samtidig med at verdenen udenfor Island trækker i dem. Frustreret læser man om den ene uløselige kærlighedskonflikt efter den anden og håber på, at Salka Valka finder lykken.
Portrættet af Salka Valka supplerer fint de mange stærke kvinder, som nordisk litteratur har fostret så mange af. Fremhæves bør også Herbjørg Wassmos Dinas bog og Jørgen-Frantz Jacobsens Barbara. Alle kvinder agerer ud fra egne vilkår, og de valg, de træffer, passer ikke ind i det omgivende samfunds normer.
Kommentarer