Jordnære hverdagsregistreringer møder græsk mytologis ild og afgrunde i Løppenthins legesyge fortælling om at være et menneske i verden.
’Sæson’ byder energisk velkommen til en kompleks verden, hvor brud og cyklusser skiftevis truer med at gøre det af med og fastholder fortælleren Frank i en kun netop tålelig pendlerordning med formålet at se datteren Per(sefone).
Frank har en diplomatfar og store, foranderlige familiegrene på begge sider af en opbrudt kernefamilie. Frank rejser til Hanoi, Dhaka, Bruxelles, Sevilla og Antalya og opbygger et vidende syn på verden og en skarp fornemmelse for, hvornår hun føler sig hjemme, og hvilke miljøer hun kan lide.
Som 8-årig bliver hun mor til græshoppen (!) Per, men gennemstrømmet af den græske myte om Demeter og Persefone må hun savne Per halvdelen af året. Per har nemlig også et hjem i Dødsriget.
Mor Frank er dramatisk, depressiv og bipolar. Hun tager medicin, for hun tænker så tit på selvmord, og hun er ved at segne under sit datter-savn. Ikke engang kæresten Birk kan blødgøre savnet nævneværdigt.
I en vekselvirkning mellem absurditet og glimtvis genkendelighed bruser ’Sæson’ derudaf, og handling og sprog slår til med små smæld:
”Ja, savnet efter Per var nu vendt tilbage til mig som et blåt mærke, der er blevet grønt og gult: Pludselig faldt det mig ind at kigge på det igen, jeg opdagede, at et stykke tid var gået, og de nye farver gjorde mig kun vredere. Jeg besluttede mig for noget enkelt. Jeg straffede planeten med planetens egen straf. Vinteren kendte alle jo, så det var bare den, jeg udvidede i alle retninger.”
’Sæson’ er også en samtidsroman og en slut-80’ergenerationsroman komplet med Buffalo-sko, Erik menneskesøn, Cartoon Network og Tamagotchier, overstrøet med samtidsdrys fra Stromaes radiohit ”formidable, fo-or-mi-da-ble”, tv-serien Homeland og hår sat op i ”manbuns”. De tidstypiske kendetegn kaster nødvendige ankre i fortællingen og gør den endnu bedre!
’Sæson’ er en guidet kultur-tur styret af dén guide, som alle andre turister i alle andre busser også ønsker sig: den levende, uforudsigelige. Hende med alle de gode historier og historiefakta. Hende med det levede liv. ’Sæson’ beskriver også livet med en diagnose lige tilpas intenst, ligesom lighederne med Løppenthins eget liv også virker nøje afstemt og ikke-anmassende.
Kommentarer