Anmeldelse
Rygtet om hendes død af Kasper Hoff
- Log ind for at skrive kommentarer
Kasper Hoff har skrevet en veldrejet, satirisk sci-fi-roman, der stiller etiske spørgsmål og underholder.
Da den verdensberømte hjerneforsker Beate Nielsen får konstateret kræft, beslutter hun sig for at leve videre som en computer, så hun kan fortsætte sin forskning efter sin død. Beates søn, Morten, har ingen intentioner om at tage del i morens digitale efterliv, men drages modvilligt ind i det.
Morten, der ejer en lille boghandel i København, har altid været en skuffelse for sin mor, forskeren Beate Nielsen. Da Beate efter et halv års tavshed ringer til Morten med den kontante besked om, at hun er døende og vil genskabe sit intellekt og personlighed i en computer, har Morten svært ved at acceptere beslutningen og ønsker på ingen måde at tage del i den. Men lige gyldigt hvad han gør, kan han ikke undslippe.
Beate allierer sig med et firma, der skal sørge for at udvikle og vedligeholde hendes digitale jeg. Hun nedsætter en fond og beder Morten indtræde i bestyrelsen og planlægger sin egen storslåede ’bisættelse’ på Det Kongelige Teater. Efter Beate Nielsens død er hendes digitale jeg – i form af en talende urne – alle steder. Hun har sit eget tv-program i bedste sendetid, optræder uafladeligt i medierne, ringer med jævne mellemrum til sønnen og inviterer ham og hans kone, som hun tidligere ikke har udvist nogen interesse for, på middage. Ganske langsomt bliver Morten genstand for sin mors opmærksomhed - noget, som han har hungret efter hele sit liv. Det får, uden at røbe for meget, følger for Morten.
Kasper Hoff, der er dramatiker og børnebogsforfatter, debuterer som romanforfatter med en satirisk, etisk og underholdende roman, der dels sætter spørgsmålstegn ved det evige liv og teknologiens kunnen og dels stiller skarpt på det følelsesmæssige forhold mellem mennesker af kød og blod. Romanen er sine steder lidt langt ude på overdrevet, og selv om den ’haler overdrevet ind igen’ med sine beskrivelser af forholdet mellem mor og søn, så kommer romanens personer ikke helt der ind under huden, hvor de lagrer sig. Det er dog stadig en læseværdig roman alene for sit plot, tematik og sin rene underholdningsværdi.
- Log ind for at skrive kommentarer
Kasper Hoff har skrevet en veldrejet, satirisk sci-fi-roman, der stiller etiske spørgsmål og underholder.
Da den verdensberømte hjerneforsker Beate Nielsen får konstateret kræft, beslutter hun sig for at leve videre som en computer, så hun kan fortsætte sin forskning efter sin død. Beates søn, Morten, har ingen intentioner om at tage del i morens digitale efterliv, men drages modvilligt ind i det.
Morten, der ejer en lille boghandel i København, har altid været en skuffelse for sin mor, forskeren Beate Nielsen. Da Beate efter et halv års tavshed ringer til Morten med den kontante besked om, at hun er døende og vil genskabe sit intellekt og personlighed i en computer, har Morten svært ved at acceptere beslutningen og ønsker på ingen måde at tage del i den. Men lige gyldigt hvad han gør, kan han ikke undslippe.
Beate allierer sig med et firma, der skal sørge for at udvikle og vedligeholde hendes digitale jeg. Hun nedsætter en fond og beder Morten indtræde i bestyrelsen og planlægger sin egen storslåede ’bisættelse’ på Det Kongelige Teater. Efter Beate Nielsens død er hendes digitale jeg – i form af en talende urne – alle steder. Hun har sit eget tv-program i bedste sendetid, optræder uafladeligt i medierne, ringer med jævne mellemrum til sønnen og inviterer ham og hans kone, som hun tidligere ikke har udvist nogen interesse for, på middage. Ganske langsomt bliver Morten genstand for sin mors opmærksomhed - noget, som han har hungret efter hele sit liv. Det får, uden at røbe for meget, følger for Morten.
Kasper Hoff, der er dramatiker og børnebogsforfatter, debuterer som romanforfatter med en satirisk, etisk og underholdende roman, der dels sætter spørgsmålstegn ved det evige liv og teknologiens kunnen og dels stiller skarpt på det følelsesmæssige forhold mellem mennesker af kød og blod. Romanen er sine steder lidt langt ude på overdrevet, og selv om den ’haler overdrevet ind igen’ med sine beskrivelser af forholdet mellem mor og søn, så kommer romanens personer ikke helt der ind under huden, hvor de lagrer sig. Det er dog stadig en læseværdig roman alene for sit plot, tematik og sin rene underholdningsværdi.
Kommentarer