Anmeldelse
Rottefængeren fra Sorø af Gaute Heivoll
- Log ind for at skrive kommentarer
Grumme godnathistorier for store børn om de syv dødssynder, der er flot illustreret af John Kenn Mortensen.
’Rottefængeren fra Sorø’ er første bind i en ny serie for de 9-14 årige, der tager udgangspunkt i de syv dødssynder. I dette første bind er det grådighed, der er hovedtemaet.
Estragon, historiens fortæller, er et mærkværdigt væsen som dels er rotte, og dels kan tage skikkelse af et menneske. Ved et tilfælde kommer han til et hus, hvor den usympatiske bedemand Glambek bor. Glambeks hus er stort og koldt og viser tegn på, at der har boet mange rotter før Estragon. Det er fyldt op med rottefælder og gamle forladte rottereder. Estragon finder et gammelt skrin, godt gemt under gulvbrædderne, fyldt med knitrende pengesedler, og han overmandes af begær efter at smage på de lækre sprøde, velduftende og nystrøgne sedler, som Glambek hver dag øger mængden af.
Glambek er på alle måder en usympatisk pengegrisk gnier, men Estragon er heller ikke selv nogen særlig tiltalende person/rotte. Han opsøger Glambek i menneskeskikkelse og udgiver sig for at være rottefanger, for at kunne snyde sig til Glambeks penge. Efter et stykke tid bliver han Glambeks personlige assistent, og forretningen begynder at gå strygende, der kommer flere og flere penge i kassen. Men i samme takt er begæret efter pengene ved at overmande Estragon. Estragon skrider til handling og måske lykkes det ham rent faktisk at få fat i alle pengene, det skal ikke afsløres her.
’Rottefængeren fra Sorø’ er meget velegnet til højtlæsning for de mindste børn i målgruppen, men man skal være indstillet på, at der kan være nogle ting i bogen der skal forklares. Udtrykket er lidt gammeldags og da bogen foregår i 1800-tallet, vil der helt sikkert være nogle ord, som børn ikke kender. Stilen er over i det gotiske gys, men den er ikke mere uhyggelig, end at den sagtens kan bruges som godnathistorie.
Den gotiske fortællestil og stemning bakkes op af en masse flotte illustrationer leveret af John Kenn Mortensen, som både børn og voksne vil llustrationer leveret af John Kenn Mortensen, som både børn og voksne vil fascineres af. Bogen giver anledning til en masse spørgsmål, så der er lagt op til en masse gode samtaler.
- Log ind for at skrive kommentarer
Grumme godnathistorier for store børn om de syv dødssynder, der er flot illustreret af John Kenn Mortensen.
’Rottefængeren fra Sorø’ er første bind i en ny serie for de 9-14 årige, der tager udgangspunkt i de syv dødssynder. I dette første bind er det grådighed, der er hovedtemaet.
Estragon, historiens fortæller, er et mærkværdigt væsen som dels er rotte, og dels kan tage skikkelse af et menneske. Ved et tilfælde kommer han til et hus, hvor den usympatiske bedemand Glambek bor. Glambeks hus er stort og koldt og viser tegn på, at der har boet mange rotter før Estragon. Det er fyldt op med rottefælder og gamle forladte rottereder. Estragon finder et gammelt skrin, godt gemt under gulvbrædderne, fyldt med knitrende pengesedler, og han overmandes af begær efter at smage på de lækre sprøde, velduftende og nystrøgne sedler, som Glambek hver dag øger mængden af.
Glambek er på alle måder en usympatisk pengegrisk gnier, men Estragon er heller ikke selv nogen særlig tiltalende person/rotte. Han opsøger Glambek i menneskeskikkelse og udgiver sig for at være rottefanger, for at kunne snyde sig til Glambeks penge. Efter et stykke tid bliver han Glambeks personlige assistent, og forretningen begynder at gå strygende, der kommer flere og flere penge i kassen. Men i samme takt er begæret efter pengene ved at overmande Estragon. Estragon skrider til handling og måske lykkes det ham rent faktisk at få fat i alle pengene, det skal ikke afsløres her.
’Rottefængeren fra Sorø’ er meget velegnet til højtlæsning for de mindste børn i målgruppen, men man skal være indstillet på, at der kan være nogle ting i bogen der skal forklares. Udtrykket er lidt gammeldags og da bogen foregår i 1800-tallet, vil der helt sikkert være nogle ord, som børn ikke kender. Stilen er over i det gotiske gys, men den er ikke mere uhyggelig, end at den sagtens kan bruges som godnathistorie.
Den gotiske fortællestil og stemning bakkes op af en masse flotte illustrationer leveret af John Kenn Mortensen, som både børn og voksne vil llustrationer leveret af John Kenn Mortensen, som både børn og voksne vil fascineres af. Bogen giver anledning til en masse spørgsmål, så der er lagt op til en masse gode samtaler.
Kommentarer