Tredje og bedste bind i serien om Familien Winther fra Trondheims bedste kredse handler mest om datteren Rose, som er både forkælet og egenrådig.
Eftersom Rose ikke vil og kan slippe den danske operasanger Henning Høirup, og hun samtidig er alt for uforsigtig, når hun mødes med ham, ser Cecilia og Karl ikke andre udveje end at sende Rose til sine morforældre i England. Hun tager det forbløffende pænt, og det undrer både forældrene og Karen, den tjenestepige, der sendes med Rose som anstandsdame. Men måske har hun efterhånden forstået budskabet.
Vi følger Roses liv i morforældrenes noget tavse og dystre hjem, Oaktree Manor, hvor der aldrig kommer gæster. Der er så meget usagt i familien, og Rose beslutter sig for at finde ud af, hvad det hele handler om. Heldigvis kommer der lidt mere liv i huset, da Dimpy Ashmore, Cecilias fætter og arving til Oaktree Manor, og hans mor flytter ind for sommeren. De kommer til at betyde meget for Rose.
Jeg synes, det er den bedste bog i serien indtil nu, men jeg er også meget glad for Rose. Hun er en dejlig ung kvinde, der prøver at finde sin plads i en foranderlig verden, og hun er meget nem at holde af. Hun har sine meningers mod i en tid, hvor det bestemt ikke er normalen, og så er hun i bund og grund en sød og kærlig pige, der vil alle det bedste. Som de tidligere bind er handlingen meget karakterbåret, og derfor er det dejligt, at også alle de nye personer, vi møder i England, er velbeskrevne og lige til, og man lærer dem hurtigt at kende på både godt og ondt.
Handlingen fanger hurtigt, og jeg var hele tiden lige nødt til at læse et kapitel mere. Desværre var bogen hurtig læst, og jeg glæder mig til, der bliver oversat flere. Jeg vil klart anbefale bogen til læsere af historiske familiehistorier i den lette ende af genren.
Kommentarer