Rosa af Lotte og Søren Hammer

Stilfærdig men spændende dagbogsroman om Rosa, William og deres kammeraters oplevelser i en lille jysk by under 2. Verdenskrig.

Sjældent har jeg følt mig så draget ind i en så stilfærdig historie som Lotte og Søren Hammers dagbogsroman ’Rosa’. Sproget er meget let, og man kan sagtens forestille sig, at det hele er skrevet af to 17-årige. Denne lethed gør, at bogen lige så godt kan læses af teenagere som af voksne. En stilfærdig kærlighedshistorie, der ikke ender helt som forventet.

William har hele sit liv boet i den lille by Lyngstad. Da krigen er ved at nå de sidste år, går William i 2.g på det lokale gymnasium. Fritiden bruger han til – på skift med to kammerater – at cykle til enten Hadsten eller Randers for at hente beskeder fra modstandsbevægelsen eller illegale blade. Rosa starter i hans klasse i efteråret 1944, og den hemmelighedsfulde pige kommer til at ændre mangt og meget i landsbyen. Både Rosa og William beskriver hvordan, der bliver taget godt imod Rosa, da hun starter i klassen. Men efterhånden som tiden går, kommer der større og større forskelle i deres måde at beskrive de samme begivenheder på. Tiden i skolen bliver ikke let, hverken for Rosa eller for William, der stille og roligt går fra at være fascineret af den nye pige til at være dybt og inderligt forelsket i hende.

Måden at beskrive historien på gør, at man mærker de unge menneskers hverdag og problemer. Man føler med William, der er så hjerteskærende forelsket, og Rosa, der vist pynter lidt på sandheden. Det er interessant at følge klassen i det lille års tid, der fik så stor betydning for dem alle. Magtbalancen ændres i løbet af året, og pludselig er alle med den mindste tilknytning til modstandsbevægelsen de nye helte. At det har været sådan, kan jeg sagtens forestille mig, men bogen her giver et sart og smukt billede af de indre følelser i en dreng, der i løbet af dette år lærer sig selv at kende og langsomt bliver til en mand.