Rød mand/sort mand af Kim Leine

En storslået, sanselig og meget velfortalt historie om det ulykkelige møde mellem den grønlandske og danske kultur. Kim Leine har leveret endnu et pragtværk.

Kim Leine kalder selv denne roman for en efterfølger til 'Profeterne i Evighedsfjorden', selv om handlingen udspiller sig cirka 60 år tidligere. Den danske konge Frederik IV beslutter i 1728 at sende et skib til Grønland for at gøre grønlænderne til kristne danskere, men også for at opbygge en koloni og gøre det danske rige større. Med på skibet er en række fanger, som ved et bunkebryllup er blevet gift med prostituerede, mange håndværkere, et par præster og den kommende guvernør, som rejser sammen med sin tjener og sin protegé. Det kommer dog ikke til at gå som planlagt, ulykkerne står i kø, sygdomme, kulde, fugt, druk og dårlig kost tager livet af flere af de nyankomne.

Den sorte mand er Hans Egede, som har sat sig som mål, af han vil døbe de grønlændere, som vil afskrive sig deres hedenske tro. Den røde mand er åndemageren Aappaluttoqs, og de to mødes, da Aappaluttoqs’ søn bliver syg, og han sætter ham i pleje hos Hans Egede og hans kone Gertrud. Drengen bliver rask, men da Aappaluttoqs kommer for at bringe ham tilbage til sin bopæl, får han at vide, at drengen nu hedder Frederik Christian, han er blevet døbt, og at han skal blive hos familien Egede.

Gennem hele romanen løber mødet mellem disse to og deres diskussioner om kristendom som en rød tråd. Især historien om Abraham, som skal ofre sin søn Isak, vækker stor forundring hos grønlænderne. Her er Hans Egede dog fast i mælet, det kan være nødvendigt at ofre sin søn for at vise sig værdig til at opnå frelsen. Grønlænderne vil gerne høre om Skriften, men de har også mange spørgsmål: Hvorfor tillod Gud at Eva spiste af æblet? Hvordan fik Noa plads til alle dyrene på sin båd? Hvordan kunne Noa og hans familie bygge den kæmpestore båd alene, var de bådebyggere? Hans Egede mener, de indfødte skal tugtes. Man skal ikke vise dem blødhed eller nåde, de skal piskes hvis nødvendigt. Aappaluttoqs mener på den anden side, at han så let som ingenting kan indføre kristendommen, hvis han får lov til at gøre det på sin måde.

Ligesom i 'Profeterne i Evighedsfjorden' skifter synsvinklen, der er flere forskellige personer, som fortæller deres del af historien, blandt andet Kieding, som er den stedlige læge, som prøver sig frem mod de forskellige sygdomme, men som ender ved at indse, at lægekunsten ikke er noget værd, og at han i virkeligheden nok har gjort mere skade end gavn.

'Rød mand/Sort mand' er endnu en pragtpræstation med mange menneskeskæbner, som er svære at ryste af sig. Samtidig er den også en beskrivelse af det barske, men også meget smukke, grønlandske landskab, som rummer så mange rigdomme. Kim Leine har planlagt en trilogi om koloniseringen af Grønland, så der er heldigvis mere at glæde sig til. En del af ventetiden vil jeg bruge på at genlæse 'Profeterne i Evighedsfjorden'.