Anmeldelse
Rod af Janus Nabil Bakrawi og Lene Møller Jørgensen
- Log ind for at skrive kommentarer
Når en fighter fortæller, bliver man berørt. Og Janus Nabil Bakrawi rører én lige i hjertet med sin egen fortælling om at være både rod og rodløs.
Sammen med forfatteren Lene Møller Jørgensen tager skuespilleren Janus Nabil Bakrawi på en rejse tilbage til sin barndoms Jordan. Formålet med rejsen er at gense byen Shuna, hvortil han som barn blev bortført af sin far. Denne rejse bliver også en rejse tilbage i tiden for drengen Janus, søn af en polsk mor og en palæstinensisk far, men født og delvist opvokset i Danmark.
Det gør ondt i hjertet at læse om drengen Janus, der ikke kan finde sin rette plads i verden. Janus kommer til Jordan i en alder af 8 år. Da han kommer dertil, kan han ikke tale sproget, er bange og forvirret og savner sin mor. Fire år senere henter hans mor ham tilbage til Danmark, nu er det det danske sprog, han ikke taler, tillige med at han bliver anbragt på børnehjem pga. problemer med forældremyndigheden. Så tror da pokker at drengen bliver forvirret!
Nu starter Janus sin rejse ud i voksenlivet med druk, kriminalitet og vold, men dog stadig styret af den spire der vokser i hans indre om at gøre noget rigtigt. Mere eller mindre tilfældigt stifter Janus bekendtskab med teater og-filmverdenen, og dette skal ende med at blive hans rette plads i livet.
I dag er Janus selv vært på programmet ”Bortført”, hvor han hjælper danske forældre med at finde frem til deres bortførte børn. En opgave som hans egen personlige historie og baggrund taget i betragtning, ligger lige til højrebenet for ham. Janus er desuden fraskilt og far til datteren Amani, som man tydeligt mærker at han elsker meget højt.
Jeg må sige, at jeg var oprigtigt opslugt af denne fortælling. En meget bevægende og ærlig fortælling om en person som ikke bare er en rod, men også en rodløs rod. Hvordan det er lykkedes Janus Nabil Bakrawi at trodse alle odds, og udvikle sig til et menneske som er i stand til at være rollemodel for andre, kan jeg kun have beundring tilovers for. Jeg forstår det næsten ikke, men jeg kan kun sige respekt!
- Log ind for at skrive kommentarer
Når en fighter fortæller, bliver man berørt. Og Janus Nabil Bakrawi rører én lige i hjertet med sin egen fortælling om at være både rod og rodløs.
Sammen med forfatteren Lene Møller Jørgensen tager skuespilleren Janus Nabil Bakrawi på en rejse tilbage til sin barndoms Jordan. Formålet med rejsen er at gense byen Shuna, hvortil han som barn blev bortført af sin far. Denne rejse bliver også en rejse tilbage i tiden for drengen Janus, søn af en polsk mor og en palæstinensisk far, men født og delvist opvokset i Danmark.
Det gør ondt i hjertet at læse om drengen Janus, der ikke kan finde sin rette plads i verden. Janus kommer til Jordan i en alder af 8 år. Da han kommer dertil, kan han ikke tale sproget, er bange og forvirret og savner sin mor. Fire år senere henter hans mor ham tilbage til Danmark, nu er det det danske sprog, han ikke taler, tillige med at han bliver anbragt på børnehjem pga. problemer med forældremyndigheden. Så tror da pokker at drengen bliver forvirret!
Nu starter Janus sin rejse ud i voksenlivet med druk, kriminalitet og vold, men dog stadig styret af den spire der vokser i hans indre om at gøre noget rigtigt. Mere eller mindre tilfældigt stifter Janus bekendtskab med teater og-filmverdenen, og dette skal ende med at blive hans rette plads i livet.
I dag er Janus selv vært på programmet ”Bortført”, hvor han hjælper danske forældre med at finde frem til deres bortførte børn. En opgave som hans egen personlige historie og baggrund taget i betragtning, ligger lige til højrebenet for ham. Janus er desuden fraskilt og far til datteren Amani, som man tydeligt mærker at han elsker meget højt.
Jeg må sige, at jeg var oprigtigt opslugt af denne fortælling. En meget bevægende og ærlig fortælling om en person som ikke bare er en rod, men også en rodløs rod. Hvordan det er lykkedes Janus Nabil Bakrawi at trodse alle odds, og udvikle sig til et menneske som er i stand til at være rollemodel for andre, kan jeg kun have beundring tilovers for. Jeg forstår det næsten ikke, men jeg kan kun sige respekt!
Kommentarer