Anmeldelse
Rige menneskers problemer af Kevin Kwan
- Log ind for at skrive kommentarer
Sikke en afslutning på en virkelig underholdende trilogi!
For sidste gang skal vi følge Rachel og Nick og deres noget overvældende galleri af familie og venner i dette tredje og sidste bind i ’Crazy Rich Asians’ serien. Som i de to foregående bøger er der ikke sparet på noget, når det gælder farverige og festlige beskrivelser af familiens mere eller mindre excentriske medlemmer samt overfloden af rigdom.
Denne gang er hele familien på krigsstien, da familiens overhoved Su Yi ligger for døden. Alle vil gerne sikre sig en plads i testamentet, og der bliver pludselig kamp om, hvem der kan fedte sig mest ind hos hende. Det fører til nogle pinlige situationer.
Nick har ikke talt med sin bedstemor Su Yi i flere år, efter at hun nægtede at give sin velsignelse til, at Nick og Rachel kunne gifte sig. Nick har ikke tilgivet sin bedstemor, men nu er det på tide at tage tilbage til Singapore og få afsluttet ufreden, inden det er for sent. Men det er lettere sagt end gjort. Der stilles mange forhindringer i vejen, inden Nick langt om længe kan blive forenet med sin bedstemor igen.
Su Yis testamente viser sig også at være noget anderledes end familien havde forestillet sig, og det giver igen anledning til en masse ballade. Utroligt at mennesker, der er så rige, kan blive så barnlige i kampen om at rage til sig.
Ud over den familiære krise, som er romanens primære omdrejningspunkt, sker der også andre ting som forårsager store forandringer for flere af bogens hovedpersoner.
Som med de to foregående bøger i serien er underholdningen helt i top. Man kommer ikke til at kede sig med denne trilogi i hånden, og da bøgerne er ret let læste, skal man heller ikke regne med at bruge alt for lang tid i deres selskab, selvom de er godt oppe i sidetal.
Jeg kommer til at savne de skøre rige kinesere med alle deres excentriciteter, og jeg håber, der snart kommer noget nyt og spændende fra Kevin Kwan. I mellemtiden kan man også lade sig underholde med filmen Crazy Rich Asians, der dog ikke når bøgerne til sokkeholderne.

Kommentarer