Anmeldelse
Richard Russo: Empire Falls
- Log ind for at skrive kommentarer
Symbolikken i titlen 'Empire Falls' er lige til at skære i. Bogen foregår et efterår, byen ligger ved en flod der fører alt med sig, og direkte oversat er det gamle imperium forfaldet - nemlig byens eneste førende familie Whittings fabriksimperium.
Empire Falls er en mindre og hendøende provinsby i Maine befolket af ægte og håndfaste arketyper. Der er tale om mange enkeltpersoner, som efterhånden i bogen væver sig ind i et fælles net, hvor der på det nærmeste går tråde mellem de fleste personer. De er samlet omkring den 42-årige Miles Roby, der bestyrer byens grillrestaurant. Han er den alt for flinke fyr, som næsten alle kan lide, og som alle mener skulle gøre noget for at sætte lidt mere gang i livet.
Der er et væld af små og store historier om byen og dens personer og deres indbyrdes relationer, alt sammen under kontrol af den nu aldrende enke Francine Whitting, der stadig ejer det halve af byen.
Det er en rigtig fin og velskrevet bog om livet i et hensygnende provinshul, skrevet med varme og ikke mindst humor og ironi. Personerne får lov til at folde sig ud på godt og ondt, og der ikke tvivl om forfatterens sym- og antipatier. Bogen fik i 2002 Pulitzerprisen. Jeg har læst bedre "Pulitzerbøger" - men nød absolut også dette glimrende stykke americana.
Fra: Bogbrokken
- Log ind for at skrive kommentarer
Symbolikken i titlen 'Empire Falls' er lige til at skære i. Bogen foregår et efterår, byen ligger ved en flod der fører alt med sig, og direkte oversat er det gamle imperium forfaldet - nemlig byens eneste førende familie Whittings fabriksimperium.
Empire Falls er en mindre og hendøende provinsby i Maine befolket af ægte og håndfaste arketyper. Der er tale om mange enkeltpersoner, som efterhånden i bogen væver sig ind i et fælles net, hvor der på det nærmeste går tråde mellem de fleste personer. De er samlet omkring den 42-årige Miles Roby, der bestyrer byens grillrestaurant. Han er den alt for flinke fyr, som næsten alle kan lide, og som alle mener skulle gøre noget for at sætte lidt mere gang i livet.
Der er et væld af små og store historier om byen og dens personer og deres indbyrdes relationer, alt sammen under kontrol af den nu aldrende enke Francine Whitting, der stadig ejer det halve af byen.
Det er en rigtig fin og velskrevet bog om livet i et hensygnende provinshul, skrevet med varme og ikke mindst humor og ironi. Personerne får lov til at folde sig ud på godt og ondt, og der ikke tvivl om forfatterens sym- og antipatier. Bogen fik i 2002 Pulitzerprisen. Jeg har læst bedre "Pulitzerbøger" - men nød absolut også dette glimrende stykke americana.
Fra: Bogbrokken
Kommentarer