Anmeldelse
Rejsen til Rom af Alberto Moravia
Mario er 20 år og på vej til Rom for at besøge sin far, som han ikke har set i 15 år. Efter forældrenes skilsmisse og moderens død er han vokset op hos hendes familie i Paris.
Han er ensom, fantaserer sig til alt og er til rådighed for en hvilken som helst erfaring, som byder sig. Derfor er han også - let skeptisk - gået med til at møde en far, der ikke tidligere har kontaktet ham.
Faderen, der nu glæder sig til et nyt liv sammen med Mario, bor stadig i den samme lejlighed, hvor alt står uændret i mindet om hustruen. Dette får en fortrængt erindring frem i Mario - nemlig at han som barn så sin mor være sammen med en elsker i dagligstuen. I en tilstand af ensomhed og melankoli bliver Mario besat af fantasien om at gentage situationen på sofaen, med sig selv i elskerens rolle.
Han møder en kvinde, Esmeralda, og de indleder en erotisk leg med incestuøse undertoner. Men det viser sig, at hun er faderens elskerinde, og at de skal giftes og bo sammen alle tre. Den lykkelige slutning kan Mario ikke forestille sig, så han forlader sin fars lejlighed for at flytte ind hos Jeanne og Alda, mor og datter, som han mødte i flyet til Rom.
Her trækkes Mario ind i et spil, hvor datteren Alda vil ha' ham til at blive sin mors elsker. Samtidig er Mario tiltrukket af Alda, der minder om hans mor! Igen bliver han del af en pikant, men uholdbar trekant.
Italiens store forfatter Alberto Moravia (1907-1990) har i sit omfattende forfatterskab skildret bl.a fascismens forudsætninger, borgerlighedens tomhed, forholdet mellem mand og kvinde og ikke mindst seksualitetens væsen og altid med stor psykologisk indsigt. Flere af hans romaner er filmatiserede af de Sica, Godard og Bertolucci.
I "Rejsen til Rom", som er en af hans sidste romaner, driver det ned ad væggene med erotik, men på en skjult og indelukket måde. Vi er i borgerlige omgivelser, hvor kærlighed og nærhed er blevet til incestuøse fantasier, beluring og iscenesættelse.
I et sprog, der er dejligt enkelt og ligetil, funderer denne fascinerende roman også over det store og grundlæggende spørgsmål: hvad er meningen med livet. Er det kun tomhed og skuespil?
Alberto Moravia: Rejsen til Rom. Holkenfeldt/Aschehoug, 1992. 216 sider. Oversat fra italiensk af Ulla Kampmann efter "Il viaggio a Roma", 1988
Anbefalet af bibliotekar Susanne Balslev, Københavns Kommunes Hovedbibliotek
Romannet - 1. september 2001
Mario er 20 år og på vej til Rom for at besøge sin far, som han ikke har set i 15 år. Efter forældrenes skilsmisse og moderens død er han vokset op hos hendes familie i Paris.
Han er ensom, fantaserer sig til alt og er til rådighed for en hvilken som helst erfaring, som byder sig. Derfor er han også - let skeptisk - gået med til at møde en far, der ikke tidligere har kontaktet ham.
Faderen, der nu glæder sig til et nyt liv sammen med Mario, bor stadig i den samme lejlighed, hvor alt står uændret i mindet om hustruen. Dette får en fortrængt erindring frem i Mario - nemlig at han som barn så sin mor være sammen med en elsker i dagligstuen. I en tilstand af ensomhed og melankoli bliver Mario besat af fantasien om at gentage situationen på sofaen, med sig selv i elskerens rolle.
Han møder en kvinde, Esmeralda, og de indleder en erotisk leg med incestuøse undertoner. Men det viser sig, at hun er faderens elskerinde, og at de skal giftes og bo sammen alle tre. Den lykkelige slutning kan Mario ikke forestille sig, så han forlader sin fars lejlighed for at flytte ind hos Jeanne og Alda, mor og datter, som han mødte i flyet til Rom.
Her trækkes Mario ind i et spil, hvor datteren Alda vil ha' ham til at blive sin mors elsker. Samtidig er Mario tiltrukket af Alda, der minder om hans mor! Igen bliver han del af en pikant, men uholdbar trekant.
Italiens store forfatter Alberto Moravia (1907-1990) har i sit omfattende forfatterskab skildret bl.a fascismens forudsætninger, borgerlighedens tomhed, forholdet mellem mand og kvinde og ikke mindst seksualitetens væsen og altid med stor psykologisk indsigt. Flere af hans romaner er filmatiserede af de Sica, Godard og Bertolucci.
I "Rejsen til Rom", som er en af hans sidste romaner, driver det ned ad væggene med erotik, men på en skjult og indelukket måde. Vi er i borgerlige omgivelser, hvor kærlighed og nærhed er blevet til incestuøse fantasier, beluring og iscenesættelse.
I et sprog, der er dejligt enkelt og ligetil, funderer denne fascinerende roman også over det store og grundlæggende spørgsmål: hvad er meningen med livet. Er det kun tomhed og skuespil?
Alberto Moravia: Rejsen til Rom. Holkenfeldt/Aschehoug, 1992. 216 sider. Oversat fra italiensk af Ulla Kampmann efter "Il viaggio a Roma", 1988
Anbefalet af bibliotekar Susanne Balslev, Københavns Kommunes Hovedbibliotek
Romannet - 1. september 2001
Kommentarer