Anmeldelse
Rejsen til jorden af Lars Henrik Aagaard
- Log ind for at skrive kommentarer
En populærvidenskabelig bog, der enkelt og levende beretter om jordens dramatiske historie for videbegærlige børn. Voksne kan med fordel læse med.
Forfatteren er videnskabsjournalist på avisen Berlingske og har skrevet flere let tilgængelige bøger om naturvidenskabelige emner. Han skriver engagerende og let fatteligt og er dygtig til at forklare de voldsomme naturfænomener, vi oplever i dag, og sætte dem ind i en større tidsmæssig sammenhæng.
Bogens mange illustrationer er velvalgte og anskueliggør fint teksten. Vi inviteres med på en fascinerende rejse på vores fantastiske planet, og børn og voksne kan i bogen finde let forståelige, men ikke overforenklede svar på mange af de spørgsmål,vi stiller om vores forunderlige planet, som hvordan livet opstod, hvorfor dinosaurerne uddøde og hvad der forårsager vulkanudbrud og mange flere.
Vi kommer på en svimlende rejse helt til jordens barndom frem til det første primitive liv og over dinosaurtiden, hvor de enorme dyr herskede over kloden, indtil et kæmpemæssigt asteroidenedslag udslettede dem. Det banede igen vej for pattedyrene, der blev klodens nye herskere, indtil den sidst udviklede menneskeart Homo Sapiens underlagde sig jorden og blev en trussel mod den økologiske balance.
Universet er ikke statisk, og det er vores klode heller ikke. Forfatteren forklarer på forbilledlig vis de kæmpekræfter, som vores planet er underlagt, og som vi ikke kan styre. Kontinentaldriften, der flytter rundt på verdensdelene, jordens voldsomme indre kræfter, der skaber vulkanudbrud, jordskælv og tsunamier og de tropiske orkaner, der hvert år raserer store landområder. Alt det vi ser i dag, og som forekommer os voldsomt, men som tidligere har været og engang i fremtiden vil blive meget værre.
Menneskenes tid optager naturligt nok en del plads i bogen, selv om den kun udgør en brøkdel af jordens historie, men den ses i sammenhæng med de milliarder af år, der gik forud for os, og den fremtid, vores skønne blå planet går i møde. Homo Sapiens er sikkert ikke den sidste menneskeart på jorden, men vi kan kun gisne om fremtidige menneskearter. Til gengæld ved vi, at jordens undergang er uundgåelig. På kort sigt er Homo Sapiens ganske vist en trussel mod jorden, men i det lange perspektiv, om cirka 7 milliarder år, vil solen blive en rød kæmpestjerne, der sandsynligvis vil opsluge jorden.
- Log ind for at skrive kommentarer
En populærvidenskabelig bog, der enkelt og levende beretter om jordens dramatiske historie for videbegærlige børn. Voksne kan med fordel læse med.
Forfatteren er videnskabsjournalist på avisen Berlingske og har skrevet flere let tilgængelige bøger om naturvidenskabelige emner. Han skriver engagerende og let fatteligt og er dygtig til at forklare de voldsomme naturfænomener, vi oplever i dag, og sætte dem ind i en større tidsmæssig sammenhæng.
Bogens mange illustrationer er velvalgte og anskueliggør fint teksten. Vi inviteres med på en fascinerende rejse på vores fantastiske planet, og børn og voksne kan i bogen finde let forståelige, men ikke overforenklede svar på mange af de spørgsmål,vi stiller om vores forunderlige planet, som hvordan livet opstod, hvorfor dinosaurerne uddøde og hvad der forårsager vulkanudbrud og mange flere.
Vi kommer på en svimlende rejse helt til jordens barndom frem til det første primitive liv og over dinosaurtiden, hvor de enorme dyr herskede over kloden, indtil et kæmpemæssigt asteroidenedslag udslettede dem. Det banede igen vej for pattedyrene, der blev klodens nye herskere, indtil den sidst udviklede menneskeart Homo Sapiens underlagde sig jorden og blev en trussel mod den økologiske balance.
Universet er ikke statisk, og det er vores klode heller ikke. Forfatteren forklarer på forbilledlig vis de kæmpekræfter, som vores planet er underlagt, og som vi ikke kan styre. Kontinentaldriften, der flytter rundt på verdensdelene, jordens voldsomme indre kræfter, der skaber vulkanudbrud, jordskælv og tsunamier og de tropiske orkaner, der hvert år raserer store landområder. Alt det vi ser i dag, og som forekommer os voldsomt, men som tidligere har været og engang i fremtiden vil blive meget værre.
Menneskenes tid optager naturligt nok en del plads i bogen, selv om den kun udgør en brøkdel af jordens historie, men den ses i sammenhæng med de milliarder af år, der gik forud for os, og den fremtid, vores skønne blå planet går i møde. Homo Sapiens er sikkert ikke den sidste menneskeart på jorden, men vi kan kun gisne om fremtidige menneskearter. Til gengæld ved vi, at jordens undergang er uundgåelig. På kort sigt er Homo Sapiens ganske vist en trussel mod jorden, men i det lange perspektiv, om cirka 7 milliarder år, vil solen blive en rød kæmpestjerne, der sandsynligvis vil opsluge jorden.
Kommentarer