Rejsen hjem

En forbrydelse i Sydaustralien i 1950'erne sender chokbølger gennem et lille bysamfund i Mortons storladne kærlighedsroman.

Jess bor i London, hvor hun som 21-årig flyttede til fra det sydlige Australien. Indtil da har hun hovedsageligt boet hos sin mormor, da hendes mor ikke altid kunne tage sig af hende. Da hun får en opringning om, at hendes mormor er faldet og ligger på sygehus, rejser hun straks hjem. Hjemme i Australien starter en rejse i familiens fortid, som hun aldrig havde drømt om. Hun opdager mange ting om sig selv og sin familie, som hun ikke har haft kendskab til, og det er ikke kun lykkelige begivenheder, der langsomt kommer frem i lyset.

Personligt er jeg vild med time-slip historier, og Kate Morton er en af de bedste til det. Der er altid både spænding og historie i en god blanding, og selvom bogen er temmelig omfangsrig, bliver den aldrig kedelig eller lang. Der er god grund til de mange sider, og vægtningen mellem fortid og nutid, kærlighed, spænding og historie er virkelig fin.

Der er en del personer at holde styr på, især i fortiden, men når først man som læser har fået overblikket, er det ikke vanskeligt at se, hvorfor de alle sammen er en del af fortællingen. Jeg både græd, rasede og håbede, og så må man jo sige, at alle følelser kommer i spil. Det er sådan en roman, der kryber ind under huden på læseren. Jeg har læst alle forfatterens bøger, og denne er en af de bedste.

Jeg kan virkelig godt lide Kate Mortons lidt storladne og poetiske sprog, og det passer så fint til fortællingen. Hendes beskrivelser af steder og personer er eminente, og man føler hurtigt, at man kender både Jess, hendes mormor og resten af persongalleriet, og man både chokeres og græder med dem undervejs. 'Vejen hjem' er en historie der fanger læseren fra starten, og personernes skæbner går lige i hjertet.