Anmeldelse
Radetzkymarch af Joseph Roth
- Log ind for at skrive kommentarer
En velkomponeret og symbolladet familiekrønike om tre generationer af slægten Trotta med Johann Strauss' Radetzkymarch i baggrunden, mens det østrig-ungarske rige krakelerer og falder fra hinanden
Især to værker tematiserer det østrig-ungarske monarkis storhed og fald: Robert Musils gigantiske, men desværre ufuldendte romanprojekt ’Manden uden egenskaber’, og Joseph Roths mere overkommelige og lettere tilgængelige ’Radetzkymarch’. Sidstnævnte er en galgenhumoristisk slægtsroman, der følger tre generationer af den slovenske familie Trotta, en i og for sig almindelig og jævn slægt, der dog skal få afgørende betydning for monarkiets beståen, da den ældste af de tre, løjtnant Joseph Trotta, i slaget ved Solferino tager en kugle for selveste kejser Franz Joseph.
Samtidig med at det redder kejseren og monarkiet, bliver det også afgørende for Trottaerne selv, idet slægten bliver genstand for kejserens gunst, både med hensyn til æren og deres økonomiske formåen. På den måde bliver både Trotta og kejseren tæt forbundet, så meget at den enes tilstand er lig den andens. Kejser Franz Josephs tiltagende alder og dårligdomme belyses dermed gennem slægten Trotta.
Hovedpersonen i ’Radetzkymarch’ er dog helten fra Solferinos sønnesøn, Carl Joseph, som Roth lader agere symbolet på det mægtige riges deroute, der kulminerer med drabet på tronfølgeren Franz Ferdinand og dermed første verdenskrigs begyndelse. Det er ikke at afsløre for meget, at både Trotta-slægten og kejseren går til grunde, for historiens egentlige omdrejningspunkt er imperiets fald, overgangen fra den gamle til den nye verden, og demokratiets sejr over monarkiet. Hver enkel sætning i denne af- og udviklingsroman emmer symbolladet af forandring, uden at det bliver tungt og kedeligt. Med nostalgi og galgenhumor fortæller Joseph Roth lige ud ad landevejen og i en sprogtone, der på ufejlbarlig vis rammer lige ned i værkets og tidens livsnerve.
Det er ganske enkelt eminent og virtuost udført, og det er stor romankunst i et enkelt, kort storværk i så udpræget grad at kunne vise det store i det små og få indkvarteret så mange skjulte detaljer og vandmærkede pile, der alle peger i samme retning. ’Radetzkymarch’ kan varmt anbefales som en oplagt ledsager til en vintereftermiddag foran pejsen, mens mørket langsomt falder på.
- Log ind for at skrive kommentarer
En velkomponeret og symbolladet familiekrønike om tre generationer af slægten Trotta med Johann Strauss' Radetzkymarch i baggrunden, mens det østrig-ungarske rige krakelerer og falder fra hinanden
Især to værker tematiserer det østrig-ungarske monarkis storhed og fald: Robert Musils gigantiske, men desværre ufuldendte romanprojekt ’Manden uden egenskaber’, og Joseph Roths mere overkommelige og lettere tilgængelige ’Radetzkymarch’. Sidstnævnte er en galgenhumoristisk slægtsroman, der følger tre generationer af den slovenske familie Trotta, en i og for sig almindelig og jævn slægt, der dog skal få afgørende betydning for monarkiets beståen, da den ældste af de tre, løjtnant Joseph Trotta, i slaget ved Solferino tager en kugle for selveste kejser Franz Joseph.
Samtidig med at det redder kejseren og monarkiet, bliver det også afgørende for Trottaerne selv, idet slægten bliver genstand for kejserens gunst, både med hensyn til æren og deres økonomiske formåen. På den måde bliver både Trotta og kejseren tæt forbundet, så meget at den enes tilstand er lig den andens. Kejser Franz Josephs tiltagende alder og dårligdomme belyses dermed gennem slægten Trotta.
Hovedpersonen i ’Radetzkymarch’ er dog helten fra Solferinos sønnesøn, Carl Joseph, som Roth lader agere symbolet på det mægtige riges deroute, der kulminerer med drabet på tronfølgeren Franz Ferdinand og dermed første verdenskrigs begyndelse. Det er ikke at afsløre for meget, at både Trotta-slægten og kejseren går til grunde, for historiens egentlige omdrejningspunkt er imperiets fald, overgangen fra den gamle til den nye verden, og demokratiets sejr over monarkiet. Hver enkel sætning i denne af- og udviklingsroman emmer symbolladet af forandring, uden at det bliver tungt og kedeligt. Med nostalgi og galgenhumor fortæller Joseph Roth lige ud ad landevejen og i en sprogtone, der på ufejlbarlig vis rammer lige ned i værkets og tidens livsnerve.
Det er ganske enkelt eminent og virtuost udført, og det er stor romankunst i et enkelt, kort storværk i så udpræget grad at kunne vise det store i det små og få indkvarteret så mange skjulte detaljer og vandmærkede pile, der alle peger i samme retning. ’Radetzkymarch’ kan varmt anbefales som en oplagt ledsager til en vintereftermiddag foran pejsen, mens mørket langsomt falder på.
Kommentarer