Puslinglandet af Knud Erik Pedersen

Det fantastiske ved 'Puslinglandet', og det som griber mig mest, er det menneskelige – ægte, dagligt liv på godt og ondt – og især livet som det (op)leves af et barn.

anbefalet af bibliotekar Ianne Elo, Bibliotekerne i Søllerød

Lån bogen på


En rigtigt dansk roman er min yndlingsbog (én af dem). Jeg har jeg læst den 3-4 gange – og for mig er der stof til meget mere læsning.

At en forfatter kan huske så godt, og har øje for så meget omkring sig – og vel at mærke kan gengive det både ægte og humoristisk – det falder jeg for!
Samtidig bliver bogen et meget fint tids- og miljøbillede i kraft af sine detaljer og levende beskrivelser af både ting og begivenheder.

Vi er i Nordjylland i et landsogn, og tiden er lige før og under de første år af 2. verdenskrig. Bogens fire hoved”mennesker” bliver vi præsenteret for, én for én, på romanens første 12 sider, og miljøet som udgør ”puslinglandet” står så allerede levende for os. Far Anders er landpost og enkemand med tre sønner: Karl, den ældste, er retarderet, men en stærk slider på faderens lille husmandssted – Poul, den mellemste, er kvik og praktisk anlagt, på skellet mellem skoledreng og tjenestedreng – og så er der Esben, puslingen, forkælet, pylret, og desuden ”klog” .

Esben er næsten altid bekymret – enten har han dårlig samvittighed og venter afsløring, eller han er bange for jordens undergang, som profeten Mikkelsen fra Ålborg har forudsagt - den bliver dog heldigvis senere ”aflyst”. Han tilbringer mange timer under spisebordet eller chaiselongen, hvor han føler sig sikrere. Men en dag må han jo i skole, og her vanker der tit tæv, når man er så anderledes – både fra degnen og fra brutale skolekammerater.

Pludselig en dag skal man vaccineres mod difteritis - og nu er der ikke noget at gemme sig under: ” Da (lærerinden) tog fat i ham, smed han sig højt vrælende fladt på gulvet, stadig klamrende sig fast til reolen med den ene hånd. … Sygeplejersken lagde en sprøjte fra sig og fik fat i Esbens fortøjningsarm, som hun vristede løs, og selvom han sparkede og kastede sig fra side til side, fik de ham slæbt tværs gennem skolestuen og placeret på stolen. Da sank han som dødeligt såret sammen … Sygeplejersken holdt ham for en sikkerheds skyld fast, men da han følte sin skulder blottet og så sprøjten blive rakt frem mod doktoren, der ikke længere smilede, slog han sig i sædet og skreg ud af sin dybe fortvivlelse: Lad være. Lad mig være. Det kan ikke betale sig. Jorden forgår snart”.

Esbens fantasi fejler ikke noget – lykkeligst er han, når han læser – næsten lige meget hvad. Læsning er ellers ikke nogen anerkendt syssel her på egnen: ”Sigurd hørte til den halve snes voksne, der kom i biblioteket hver torsdag, og han lånte mere end en bog. Alligevel var der ingen, der så ned på ham …” Esbens evner bliver dog anerkendt - han får lov at komme i realskolen i stationsbyen. Her starter han det første år med et stærkt ry – ”ham der ikke havde en fejl i diktaten”.

I Esbens verden taler man ikke meget – navnlig ikke om følelser. Alligevel er der plads til omsorg og omtanke, også for de sure og de sære i landsbyen. Her er det handling mere end ord, der tæller, når man hjælper ved dødsfald, brand eller postkollegaens rute gennem vinterens snedriver. Og krigen kan jo mærkes på varemangel og tyskernes tilstedeværelse – man hører sågar om sabotage. Men fra puslinglandet er der alligevel langt til den store verden. Hjemme er højdepunkterne en fodboldkamp mellem Strandby og Aalborg CHANG, et ingeniørsæt til jul, en vildfaren spærreballon – og så Anders’ 25-års jubilæum ved posten – helt vidunderligt beskrevet - lige fra forberedelserne, det beskedne traktement, omtalen i avisen, gæsternes rangorden og deraf følgende opførsel, til taler og gaver - og til sidst: ”Fra nøsset hørtes hans højlydte nynnen og straks efter også de vante malkelyde fra køer og spand. I genoptagelsen af hverdagens rytme havde Anders’ fest nået sin værdige afslutning”.
Som man kan forstå er min yndlingsbog hverken stilistisk nytænkende eller spidsfindigt udtænkt. Den er bare så ægte og så godt fortalt.

Esbens videre liv kan man følge i fire andre bøger, helt frem til barn, bryllup og læreruddannelse: Fra asken. Lystgården. I fjederhammen. Sommerblusset. Alle bøgerne er udgivet hos Gyldendal, fra 1977 til 1999.

Knud Erik Pedersen: Puslinglandet. Gyldendal 1977. 272 sider

1. juni 2002