Politisk roman af Lone Aburas

Robert er blevet politisk bevidst og vil huse en illegal indvandrer. Aburas kiler den politiske debat og stillingtagen (eller mangel på samme) ind mellem aftensmaden og vasketøjet.

Rebecca og Robert bor med deres tre sammenbragte (teenage)børn i Roberts pænt store lejlighed. Robert er tandlæge – han og Rebecca mødtes under en rodbehandling. Rebecca underviser i geografi på VUC, hvor kursisterne er mere døde end levende – og sådan har hun det vist egentlig også selv ind imellem. Rebecca og Robert har med jævne mellemrum en form for samleje, og det hele forekommer både trygt, trist, typisk og trivielt. Men heldigvis er disse indledende almindeligheder faldet i hænderne (eller i pennen) på Lone Aburas, og så ved man lissom godt, at selv det mest almindelige nok er en fortælling værd.

Det går da heller ikke hverken værre eller bedre, end at Robert i et anfald af politisk engagement siger ja til at huse en illegal flygtning. Rebecca er ikke udpræget begejstret for arrangementet, men det viser sig at være typisk for hende ikke at reagere med andet end opgivelse og resignation. Derfor installeres Amir i det, der før var kontor, og den i forvejen uhomogene familie har nu indlemmet endnu et uhomogent medlem – det kan tingene da umuligt blive bedre af…. eller hvad?

Som man efterhånden kender Lone Aburas, der i 2009 debuterede i fin stil med ’Føtexsøen’ og i 2011 udgav ’Den svære toer’, har hun også denne gang sproget i sin hule hånd. Jeg har på fornemmelsen, at for mit eget vedkommende kunne Aburas skriver en hvilken som helst historie – så længe hun behandler og forvalter sit sprog, som hun gør, vil hun altid ha´ en læser i mig! Der er egentlig ikke meget at grine af i ’Politisk roman’, men man gør det alligevel, uden at alvoren derved går tabt.

Og alvorligt er det skam: Roberts ældste datter har anoreksi. Vennen Mark, der støver de politiske paroler af til lejligheden, har det hele i munden men ingen andre steder. Rebecca bilder sin elsker ind, at Robert har kræft for at holde ham følelsesmæssigt i skak. Og Rebeccas søn Oskar har noget for – men hans fjendtlige teenage-attitude lader ingen vide hvad. Og Amir - hvor længe skal han sidde og dampe inde på kontoret? Mon ikke overboen har lugtet lunten?

’Politisk roman’ er et rigtig godt bidrag til den nyere, danske litteratur, som finder meget af sit stof blandt hjemmets fire vægge, hvor parforhold og familiekonstellationer typisk er i centrum. Aburas kiler den politiske debat og stillingtagen (eller mangel på samme) ind mellem aftensmaden og vasketøjet, og her sætter den ild til trædemøllen.