’Polarsvindlerne’ giver et indblik i jagten på at nå Nordpolen først. Det har været en barsk omgang, og hæderen var den store præmie, men hvem var den reelle vinder?
Nord- og Sydpolen er ikke områder, der er let tilgængelige – heller ikke i vore dage. Så desto større var hæderen til den opdagelsesrejsende, som kom først. Nils Aage Jensen fortæller i ‘Polarsvindlerne’ historien om nogle af dem, der forsøgte sig.
Mest kendt er ekspeditionsheltene Peary og Cook, som begge i hhv. 1908 og 1909 nåede Nordpolen, men hvem var den første? Det er vist ikke afgjort endnu. Nils Aage Jensen tager i bogen et historisk vue fra 1600-tallet til starten af 1900-tallet over betydningsfulde, men alligevel tvivlsomme ekspeditionshelte. Bogens titel lægger egentlig op til at disse mennesker har snydt sig til deres hæder. Men efterhånden som man får læst sig igennem historierne, virker det som om, de fleste af disse såkaldte helte måske snarere bare var almindelige mennesker med for alt store drømme, som de i virkeligheden ikke kunne bære. De var muligvis også brushoveder, stivnakker eller pralhalse. Det gør jo ikke historierne om deres bedrifter mindre betydningsfulde, men svindlere var de måske ikke nødvendigvis.
Som læser mangler jeg et kort, hvor de nævnte landeområder er angivet på. Der er i starten af bogen et kort over polerne, hvor de omtalte ekspeditioner er tegnet ind. Men der bliver i hver historie smidt om sig med bestemte landmærker, og som lægmand har man ikke umiddelbart mulighed for at vide, hvor disse ligger i forhold til hinanden.
Forfatteren har skrevet mange bøger om forskellige historiske emner; de fleste henvendt mod børn. Han er ikke entydig med at vise, hvilken litteratur han har gjort brug af i arbejdet med sine bøger. I denne bog er der slet ingen litteraturliste, og som bibliotekar synes jeg, det er en væsentlig mangel ved en faglitterær bog.
Bogen kan læses som ren underholdning, men som læser (og ikke bare som bibliotekar) kan jeg godt lide at vide, hvor forfatteren har sin viden fra - det er jo vigtigt, at man kan udbrede sig om sin nyfundne viden uden at blive betvivlet, fordi man ikke har kilderne i orden. Både fordi bogen er et overblik, og fordi der ingen litteraturliste er, betragter jeg bogen som et udgangspunkt for interessen. Hvis interessen så er stor nok, bør man søge og læse videre i andet, hvor kilder er angivet og behandlingen af emnet mere alsidig.
Originally published by DinnaM, Litteratursiden.
Kommentarer