Anmeldelse
Pølsevognens fortællinger : 100 år med det danske gadekøkken
- Log ind for at skrive kommentarer
Dette er en fortælling om Danmark med udgangspunkt i pølsevognen. Sikke historier sådan en vogn kan fortælle!
Pølsevognen har været tilskuer til mange scenarier.Nærmest som en pendant til en taxa har den fået tildelt små brøkdele af folks fortællinger på godt og ondt. Historierne er mange og afhænger af, hvor pølsevognene er placeret. Nogle står på et roligt hjørne i en mindre by, andre serverer mad for rejsende, og så er der dem, der sørger for lidt i maven hos folk i festligt lag.
Benny Andersen hædrede pølsevognen i ’Svante ved pølsevognen’ i 1972, som handler om Svante en mørk oktoberdag, der taler med pølsemanden om de pølser, han ikke har lyst til at spise. Men som alligevel ikke kan lade være at komme hen til pølsevognen hver aften og frabede sig dem. Dan Turéll har skrevet ’Pølsesnak’, hvor han fortæller om, hvordan han forsøgte "at få de hakkede hestemuler pryglet ned i mit lukullisk lallende luksus-legeme" uden held!
Et kapitel handler om variationer af hotdogs, ledsaget af gode historier, forventningen ved synet af den klassiske vogn, pølsevognen som ambassadør rundt i verden og udviklingen af menuen i pølsevognen. En udvikling der ikke kun indebærer nye retter, men også en udvikling, hvor vigtigheden af økologi og dyrevelfærd også spiller en rolle for fremtiden.
Pølsevognen er et neutralt mødested for mange mennesker, et sted hvor man kan være anonym, og den specifikke vogn "Verdens Mest Berejste Pølsevogn" ser det som sin opgave at samle folk i positive sociale relationer. En pølsevogns funktion er som stoppested, hvor ingen bliver ret længe, for som regel er man på vej et andet sted hen. Selvom den slet ikke er dansk, bliver den opfattet som noget særligt dansk. Måske var det derfor vigtigt for danske udsendte i Irak i 2004 valgte at bygge en pølsevogn i lejren, måske var de inspirerede af den pølsevogn, som Carlsberg og Tulip udstationerede i Sarajevo tilbage i 1994. Og som Jens Blendstrup skriver: "Pølsevognens besjæling er naturlig. Der er også mennesker der elsker deres campingvogn, som ved Gud heller ikke er sexet. Jeg tror, det hænger sammen med menneskers behov for at kapsle alting ind i betydning". Jeg tror, han har fuldstændig ret. En pølsevogn med tilknyttet dialog er en skøn bekæmpelse af det, Blendstrup kalder "rastløshedens pest".
Bogen er en hyldest til pølsevognen med interviews af både kokke, forfattere, forskere og pølsemænd og -kvinder. Man kan med rette tale om nostalgi og Memory Lane. Pølsevognen i den kendte form er ved at uddø, men gennem denne hyldestbog kan vi alle nok huske, hvorfor pølsevognen altid har været populær på trods af manglende sundhed og variation. De fleste af os kan egentligt bare godt lide en klassisk rød hotdog med det hele.
- Log ind for at skrive kommentarer
Dette er en fortælling om Danmark med udgangspunkt i pølsevognen. Sikke historier sådan en vogn kan fortælle!
Pølsevognen har været tilskuer til mange scenarier.Nærmest som en pendant til en taxa har den fået tildelt små brøkdele af folks fortællinger på godt og ondt. Historierne er mange og afhænger af, hvor pølsevognene er placeret. Nogle står på et roligt hjørne i en mindre by, andre serverer mad for rejsende, og så er der dem, der sørger for lidt i maven hos folk i festligt lag.
Benny Andersen hædrede pølsevognen i ’Svante ved pølsevognen’ i 1972, som handler om Svante en mørk oktoberdag, der taler med pølsemanden om de pølser, han ikke har lyst til at spise. Men som alligevel ikke kan lade være at komme hen til pølsevognen hver aften og frabede sig dem. Dan Turéll har skrevet ’Pølsesnak’, hvor han fortæller om, hvordan han forsøgte "at få de hakkede hestemuler pryglet ned i mit lukullisk lallende luksus-legeme" uden held!
Et kapitel handler om variationer af hotdogs, ledsaget af gode historier, forventningen ved synet af den klassiske vogn, pølsevognen som ambassadør rundt i verden og udviklingen af menuen i pølsevognen. En udvikling der ikke kun indebærer nye retter, men også en udvikling, hvor vigtigheden af økologi og dyrevelfærd også spiller en rolle for fremtiden.
Pølsevognen er et neutralt mødested for mange mennesker, et sted hvor man kan være anonym, og den specifikke vogn "Verdens Mest Berejste Pølsevogn" ser det som sin opgave at samle folk i positive sociale relationer. En pølsevogns funktion er som stoppested, hvor ingen bliver ret længe, for som regel er man på vej et andet sted hen. Selvom den slet ikke er dansk, bliver den opfattet som noget særligt dansk. Måske var det derfor vigtigt for danske udsendte i Irak i 2004 valgte at bygge en pølsevogn i lejren, måske var de inspirerede af den pølsevogn, som Carlsberg og Tulip udstationerede i Sarajevo tilbage i 1994. Og som Jens Blendstrup skriver: "Pølsevognens besjæling er naturlig. Der er også mennesker der elsker deres campingvogn, som ved Gud heller ikke er sexet. Jeg tror, det hænger sammen med menneskers behov for at kapsle alting ind i betydning". Jeg tror, han har fuldstændig ret. En pølsevogn med tilknyttet dialog er en skøn bekæmpelse af det, Blendstrup kalder "rastløshedens pest".
Bogen er en hyldest til pølsevognen med interviews af både kokke, forfattere, forskere og pølsemænd og -kvinder. Man kan med rette tale om nostalgi og Memory Lane. Pølsevognen i den kendte form er ved at uddø, men gennem denne hyldestbog kan vi alle nok huske, hvorfor pølsevognen altid har været populær på trods af manglende sundhed og variation. De fleste af os kan egentligt bare godt lide en klassisk rød hotdog med det hele.
Kommentarer