Anmeldelse
Plads 7A
- Log ind for at skrive kommentarer
Spændende thriller leder behændigt læseren på afveje, inden mystikken letter. Fitzek er eminent god til at strikke et finmasket og uigennemskueligt plot sammen.
I ’Plads 7A’ bliver læseren sendt på en klaustrofobisk og neglebidende flyvetur, hvor det gælder liv eller død for mindst 600 mennesker.
Psykiateren Mats Krüger lider af voldsom angst for at flyve, så det er med hjertet oppe i halsen, at han booker en flyrejse fra Buenos Aires til Berlin. Han skal hjem til sin højgravide datter Nele, der har brug for hans hjælp. Om bord på flyet modtager han et skræmmende opkald, der gør det klart, nøjagtig hvor afhængig Nele er af hans hjælp for at kunne overleve! Og Mats får pludselig noget helt andet at tænke på end flyturbulens, tekniske fejl og brændende flydele.
Bogen består af 76 korte kapitler, hvor man på skift følger en lille håndfuld personer. Mats er den primære hovedperson, men derudover følger man bla. også Nele, som bortføres af en psykopat, der har sin egen sindssyge dagsorden samt Felicitas, der er Mats’ forhenværende kollega. Felicitas er den eneste, der kan hjælpe Mats på landjorden, for han har fået et ensomt valg at træffe; skal hans datter og barnebarn dø eller skal flyets passagerer inklusiv han selv? Han og Felicitas har 10 timer til at finde Nele, for han vil ikke svigte hende igen. Men man skal nogle gange være meget varsom med, hvem man stoler på.
Fitzek mestrer et særligt trick, og det er at forføre sin læser til at fokusere på det forkerte og dermed behændigt sløre sandheden, der i virkeligheden er ret åbenlys, i hvert fald set i bagklogskabens lys. Samtidig med at historien kører på max hastighed, så er der også lige tid til at dykke ned i følelserne omkring tab, hævn og angst, så man er underholdt på alle planer. Bogen er læst på ingen tid, og selvom man nok lige må sluge et par kameler af den fantastiske slags undervejs, så kan jeg varmt anbefale denne og alle forfatterens andre bøger.

Kommentarer