Anmeldelse
Pindsvinet og det store brombær af Ulrika Kestere
- Log ind for at skrive kommentarer
En lettilgængelig og fin historie om at lytte til andre, men samtidig huske at lytte til sig selv. God til højtlæsning for de 3 til 5-årige og kan sagtens læses mere end én gang.
Historien handler om et følsomt pindsvin, der må igennem en række prøvelser, før hun kan nyde et lækkert brombær. Det lille pindsvin finder et kæmpestort brombær og venter tålmodigt og forventningsfuldt på, at det skal modnes, så hun kan nyde det. Da den magiske dag endelig oprinder, har skovens andre dyr meget forskellige ideer om, hvordan man bedst kan nyde et sådant bær. Pindsvinet bliver afbrudt og bombarderet med (mere eller mindre) gode råd fra alle sider. Hun forsøger bravt at følge de mange velmente, uopfordrede råd om den optimale opbevaring, transport og tilberedning af brombærret, men ender alligevel med at følge sin første indskydelse og bare spise bærret og nyde det i sin enkelthed.
Det er en rigtigt hyggelig bog, som også har noget på hjerte, og som er meget velegnet til en rolig stund med en 3-årig eller et lidt ældre barn. Tegningerne er dejlige at se på, efterårsfarverne luner og giver én lyst til at gå en tur i skoven. Det lille pindsvin er så umiddelbart og uskyldigt, at man som læser virkelig hepper på hende og frygter, at hun skal tabe sit mål af sigte under den massive beskydning af input, de andre dyr kommer med. Den forvirring, hun føler, er nem at sætte sig ind i, og man identificerer sig med pindsvinet, der må udsætte den umiddelbare nydelse af det lækre brombær, fordi alle andre omkring hende har en bedre ide.
Bogen handler om at turde stole på sit eget indre kompas, og emnet er et vigtigt et af slagsen, for børn i dag bliver konstant udsat for massiv påvirkning fra mange forskellige kanter, og det kan være svært at være kritisk. Bogen her fortæller barnet, at alle andre ikke nødvendigvis ved bedre. Og ligesom det store brombær selvfølgelig smager bedst delt med en ven, er denne bog også værd at læse sammen.

Kommentarer