Anmeldelse
Pigerne af Emma Cline
- Log ind for at skrive kommentarer
Dybt fascinerende udviklingsroman med tydelig baggrund og inspiration fra den berygtede Charles Manson kult. Den velskrevne, gribende og barske historie kryber helt ind under huden.
Romanen er den 27-årige forfatters debut, og hvilken en af slagsen!
Bogen bliver på det ydre plan interessant med sin let gennemskuelige reference til Manson og hans piger. Og her kommer man automatisk til at tænke på den aktuelle Tv-serie ’Aquarius’, hvor Manson også spiller en hovedrolle. Men der er mange andre fine ting i romanen. Først og fremmest den skildringen af hovedpersonens pubertetsproblemer og forsøg på at finde en identitet, men også noget om værdier og om at finde ståsteder i tilværelsen.
Historien foregår hovedsageligt i året 1969. Hovedpersonen er den 14-årige Evie Boyd, der, selvom hendes forældre er blevet skilt, er en del af overklassen i en lille californiske by. Takket være mormorens formue, hun er tidligere filmstjerne, mangler Evie og hendes mor ikke penge, men alligevel har Evie det svært med sig selv og sit overfladiske liv.
Et møde med tre anderledes piger i parken forandrer hendes liv for altid. Pigerne og især deres karismatiske leder Suzanne udstråler en fandenivoldskhed, frihed og farlighed, og Evie bliver tiltrukket. Hun begynder at besøge pigernes hjem – en forladt ranch uden for byen, hvor en flok under ledelse af den hypnotiserende og manipulerende Russell bor i en slags hippielignende kollektiv. Evie er forblændet og ser slet ikke stedets forfald, beboernes usle liv og de farlige og voldelige undertoner. Resten af historien kender man fra Charles Manson: De voldelige mord og nedslagtningerne, som Evie, så at sige ved et tilfælde, undgår at blive en del af.
Som nævnt er det en rigtig god bog på mange niveauer, og især imponerer den unge forfatters overlegne og litterære omgang med sproget. Kompositorisk fungerer det fint at lade Evie se tilbage på begivenhederne i 60’erne som en midaldrende og desillusioneret dame. Dertil kommer, at især skildringen af den tænksomme og fortabte Evies farlige tiltrækning af Russell og hans piger fungerer fremragende.
Det barske og lurvede hippie-miljømiljø med sex og stoffer er beskrevet overbevisende, og det eneste man kan savne lidt, er en bedre forklaring på, hvorfor Russell (som egentlig også står lidt svagt beskrevet) kunne have den tiltrækningskraft, som gjorde pigerne til hans viljesløse redskaber.
En rigtig vellykket debutroman, som man ikke sådan lige glemmer.
- Log ind for at skrive kommentarer
Dybt fascinerende udviklingsroman med tydelig baggrund og inspiration fra den berygtede Charles Manson kult. Den velskrevne, gribende og barske historie kryber helt ind under huden.
Romanen er den 27-årige forfatters debut, og hvilken en af slagsen!
Bogen bliver på det ydre plan interessant med sin let gennemskuelige reference til Manson og hans piger. Og her kommer man automatisk til at tænke på den aktuelle Tv-serie ’Aquarius’, hvor Manson også spiller en hovedrolle. Men der er mange andre fine ting i romanen. Først og fremmest den skildringen af hovedpersonens pubertetsproblemer og forsøg på at finde en identitet, men også noget om værdier og om at finde ståsteder i tilværelsen.
Historien foregår hovedsageligt i året 1969. Hovedpersonen er den 14-årige Evie Boyd, der, selvom hendes forældre er blevet skilt, er en del af overklassen i en lille californiske by. Takket være mormorens formue, hun er tidligere filmstjerne, mangler Evie og hendes mor ikke penge, men alligevel har Evie det svært med sig selv og sit overfladiske liv.
Et møde med tre anderledes piger i parken forandrer hendes liv for altid. Pigerne og især deres karismatiske leder Suzanne udstråler en fandenivoldskhed, frihed og farlighed, og Evie bliver tiltrukket. Hun begynder at besøge pigernes hjem – en forladt ranch uden for byen, hvor en flok under ledelse af den hypnotiserende og manipulerende Russell bor i en slags hippielignende kollektiv. Evie er forblændet og ser slet ikke stedets forfald, beboernes usle liv og de farlige og voldelige undertoner. Resten af historien kender man fra Charles Manson: De voldelige mord og nedslagtningerne, som Evie, så at sige ved et tilfælde, undgår at blive en del af.
Som nævnt er det en rigtig god bog på mange niveauer, og især imponerer den unge forfatters overlegne og litterære omgang med sproget. Kompositorisk fungerer det fint at lade Evie se tilbage på begivenhederne i 60’erne som en midaldrende og desillusioneret dame. Dertil kommer, at især skildringen af den tænksomme og fortabte Evies farlige tiltrækning af Russell og hans piger fungerer fremragende.
Det barske og lurvede hippie-miljømiljø med sex og stoffer er beskrevet overbevisende, og det eneste man kan savne lidt, er en bedre forklaring på, hvorfor Russell (som egentlig også står lidt svagt beskrevet) kunne have den tiltrækningskraft, som gjorde pigerne til hans viljesløse redskaber.
En rigtig vellykket debutroman, som man ikke sådan lige glemmer.
Kommentarer