Anmeldelse
Pigen på flyet af Michel Bussi
- Log ind for at skrive kommentarer
En labyrintisk krimi der skubber læseren ind i blinde vinkler og falske gange og til sidst ud i det klare, kolde lys, hvor den nådesløse sandhed afsløres.
Dette er historien om pigen, der overlevede et flystyrt, en lille baby på tre måneder. Der var to piger ombord på flyet, så enten er hun Lyse-Rose fra den magtfulde Carville-familie, eller også er hun Emilie fra den fattige Vitral-familie. Kampen om pigens skæbne er hård og ubarmhjertig. Både tilfældigheder og indicier gør, at en domstol tilkender Vitral-familien barnet. Men familien Carvilles giver ikke op. De ansætter en privatdetektiv til at finde svaret. Han har 18 år til det og får en fyrstelig løn.
Vi møder detektiven Grand-Duc lige der, hvor han har givet op. Han sidder og afslutter den 18 år lange rapport. En blindgyde. Han brænder alle spor af sin efterforskning, alle indicier, noter og undersøgelser. Han vil skyde sig en kugle for panden. Der er gjort rent i lejligheden, hans rejse er forbi.
Han sætter sig til rette bag sit skrivebord med pistolen i hånden. Foran sig har han avisen fra den gang for 18 år siden med overskriften: ”Mirakelbarnet på Mont Terrible”. Katastrofen beskrives, og han læser det hele igen en sidste gang. Pludselig står sandheden klar for ham. Han sænker pistolen.
Sådan starter labyrinten, og man føres baglæns, sidelæns og i uventede twists tilbage til det øjeblik, hvor sandheden afsløres. Det er snørklet, men ikke kedeligt. Det er både spændende, romantisk og tragisk.
Lyse-Rose eller Emilie, hvem er hun? Et er i hvert tilfælde klart, både hun og familierne er mærkede og af uvisheden om og besættelsen af, hvem hun i virkeligheden er. Der sker flere mord og forbrydelser i jagten på sandheden og i forsøget på at skjule den.
Har du lyst til at læse en anderledes krimi, er denne bog et rigtig godt bud. Den er skrevet i en dramatisk tone, der driver historien frem. Den er både meget sentimental og totalt rå, hvilket giver drive og dybde til personer og historie. Michel Bussi er en anerkendt fransk forfatter. ’Pigen på flyet’ er hans første bog, der er oversat dansk.

Kommentarer