Anmeldelse
Pigebørn af Louisa May Alcott
- Log ind for at skrive kommentarer
Verdens første pigebog fra 1868 er blevet genudgivet. Et tidsbillede med hyppige moraler og en klassiker fra en forfatter, der demonstrerede en tidlig feminisme.
'Pigebørn' handler om fire søstre med en far, som er feltpræst og udsendt under den amerikanske borgerkrig og hører til Nordstaternes tropper. De fire søstre bor med deres mor i en mindre by. Familien har ikke ret mange penge, det nævnes kort, at faderen ville hjælpe en god ven og vist blev snydt i den sammenhæng. De fire piger repræsenterer hver sin personlighedstype, der er den generte og søde, den friske drengepige, den kønne og den kvikke. I nabohuset bor en slidt studs ældre herre med sin sønnesøn, der er nogenlunde jævnaldrende med pigerne. I det år, hvor vi følger dem, har de fem unge et aktivt og underholdende liv, hvor de kommer til at sætte stor pris på fællesskabet.
For 55 år siden læste denne skribent bogen, der gjorde så stort indtryk, at jeg kan huske lige nøjagtigt, hvordan jeg havde det på det tidspunkt, og hvordan jeg havde det med de forskellige personer. Det er vist meget typisk, at alle læsere af min årgang havde en "yndlingsperson". Jeg ville SÅ gerne have kunnet spejle mig i drengepige-figuren. Men måtte tage til takke med den lille generte. Ak ja....
Historien er velfortalt og veloversat og bygget op omkring John Bunyans 'Pilgrimsvandringen', som regnes for en klassiker i kristen litteratur. Der er kapiteloverskrifter og referencer i teksten. Det siger nok desværre nok ikke den moderne læser ret meget. Men historien er et værdifuldt tidsdokument, og der er da også lidt satire, da nabodrengen har engelske gæster. Magen til hovski-snovski flok, der ser ned på de ældste af søstrene, der faktisk har lønnet arbejde.
Det er ubetinget en bevaringsværdig klassiker, og Alcott demonstrerede en tidlig feministisk holdning, men nutidige læsere vil nok have lidt svært ved at forholde sig til bogens hyppige moraler, som dog mest handler om fællesskab og hjælpsomhed
- Log ind for at skrive kommentarer
Verdens første pigebog fra 1868 er blevet genudgivet. Et tidsbillede med hyppige moraler og en klassiker fra en forfatter, der demonstrerede en tidlig feminisme.
'Pigebørn' handler om fire søstre med en far, som er feltpræst og udsendt under den amerikanske borgerkrig og hører til Nordstaternes tropper. De fire søstre bor med deres mor i en mindre by. Familien har ikke ret mange penge, det nævnes kort, at faderen ville hjælpe en god ven og vist blev snydt i den sammenhæng. De fire piger repræsenterer hver sin personlighedstype, der er den generte og søde, den friske drengepige, den kønne og den kvikke. I nabohuset bor en slidt studs ældre herre med sin sønnesøn, der er nogenlunde jævnaldrende med pigerne. I det år, hvor vi følger dem, har de fem unge et aktivt og underholdende liv, hvor de kommer til at sætte stor pris på fællesskabet.
For 55 år siden læste denne skribent bogen, der gjorde så stort indtryk, at jeg kan huske lige nøjagtigt, hvordan jeg havde det på det tidspunkt, og hvordan jeg havde det med de forskellige personer. Det er vist meget typisk, at alle læsere af min årgang havde en "yndlingsperson". Jeg ville SÅ gerne have kunnet spejle mig i drengepige-figuren. Men måtte tage til takke med den lille generte. Ak ja....
Historien er velfortalt og veloversat og bygget op omkring John Bunyans 'Pilgrimsvandringen', som regnes for en klassiker i kristen litteratur. Der er kapiteloverskrifter og referencer i teksten. Det siger nok desværre nok ikke den moderne læser ret meget. Men historien er et værdifuldt tidsdokument, og der er da også lidt satire, da nabodrengen har engelske gæster. Magen til hovski-snovski flok, der ser ned på de ældste af søstrene, der faktisk har lønnet arbejde.
Det er ubetinget en bevaringsværdig klassiker, og Alcott demonstrerede en tidlig feministisk holdning, men nutidige læsere vil nok have lidt svært ved at forholde sig til bogens hyppige moraler, som dog mest handler om fællesskab og hjælpsomhed
Kommentarer