Anmeldelse
PH – en biografi af Hans Hertel
- Log ind for at skrive kommentarer
Med Hans Hertels bog om PH har vi endelig fået det ultimative værk om Poul Henningsen som offentlig person.
Informations chefredaktør skrev i avisen dagen efter PH’s død: ”Man skal næppe bruge den sædvanlige bemærkning om, at der bliver tomt efter ham. Det vil sprælle og myldre efter ham længe endnu”, og det må siges at have holdt stik. Under den såkaldte værdikamp i de første år af dette århundrede var PH’s meninger og tanker stadig til diskussion.
Hans Hertel er den person i Danmark, der ved mest om Poul Henningsen. Han har forsket i Poul Henningsens liv i mere end 40 år, og da der findes så mange myter og historier om PH’s liv, har Hertel sat sig for at begynde helt forfra. Som en anden arkæolog er han gået til kilderne, og han har gravet langsomt med sin teske.
Hans Hertels ærinde er at fortælle historien om PH som offentlig og kreativ person – og det på godt og ondt. Den private PH kommer i anden række. PH var aktiv inden for mange felter: lampedesign, arkitektur, film, som revyforfatter, redaktør af Tænk, debattør m.v. , og derfor har Hertel valgt at beskrive hans liv og færden i ti temaer i stedet for at lave en kronologisk gennemgang af hans liv. Der er blandt andet den kreative, den politiske og den pædagogiske PH, og Hertel når frem til den enkle konklusion, at selv om PH var en sammensat person på godt og ondt, så var han dog kun et menneske, ”en helt med fodnoter, ikke helgen eller overmenneske”.
Bogen er fyldt med fotos, tegninger, plakater, citater fra foredrag og uddrag af læserbreve. Jeg synes, det er værd at bemærke, at bogen er let at læse, og at den kan forstås af alle interesserede.
Samtidig med denne bog står Hans Hertel for udgivelsen af en debatbog om Poul Henningsen, og de to bøger, der er bygget om over samme temaer, supplerer hinanden. Samlet har vi fået standardværkerne om PH, og jeg er sikker på, at de vil blive stående for eftertiden som bøgerne om PH.

Kommentarer