Anmeldelse
Petra flækker en sten af Jan Oksbøl Callesen
- Log ind for at skrive kommentarer
En usædvanligt spændende og nytænkende billedbog, som handler om at tro på sig selv og stå fast trods modvind. Petra er en Pippi til nutidens børn.
Hovedpersonen er en pige, og bogen er lyserød på forsiden, hvilket almindeligvis kan afskrække drenge. Men man skal endelig ikke lade sig snyde, for der intet kønsstereotypt over ’Petra flækker en sten’.
Petra finder en sten og beslutter sig for at flække den. Det kommer der utrolig megen spænding og drama ud af. Petras omgivelser har nemlig meget svært ved at håndtere Petras beslutning og især det, at hun holder fast i den. Det er en spændende konflikt, og noget børn kan sætte sig ind i, for hvilket barn har ikke hørt ordene: ”Det må du ikke, det er farligt” og efter at have spurgt ”Hvorfor?” fået et vævende svar fra en velmenende voksen. Jeg har i hvert fald både været barnet og den voksne i det scenarie.
Det er spændende at opleve de sociale relationer mellem børnene i bogen, og der er meget at snakke om. Og moralen? Ja, Petra lykkes trods megen modstand med sit formål, men en stensplint springer op i hendes øje. Det kan man jo tolke på, men Petra ser nu umiddelbart tilfreds ud og fortsætter på sin vej. Kom an verden! Jeg er fan af Petra og af denne forfatter, som har meget nyt at byde på.
Bogens handling henvender sig som nævnt både til piger og drenge og egner sig til højtlæsning og selvlæsning for børn i de mindre klasser. Jeg har med stor succes læst den for en tre-årig dreng, og min ni-årige søn har læst den selv og udvalgt den til boganmeldelse. Forskellige børn kan tage forskellige ting med fra handlingsforløbet. Stille, forsigtige børn vil måske føle, at de kan mere, end de havde troet, og de mere handlekraftige børn vil se, at der ikke er noget i vejen med dem. Der er nok at snakke om, og det er ikke en bog, man lige glemmer.
Stilmæssigt er bogen også virkelig spændende, både for børn og voksne, den ligner ikke nogen billedbog, jeg har set før, og både layoutet, persongalleriet og farverne er usædvanlige. Der er ingen forklarende tekst, kun talebobler. Dette er med til at gøre bogen egnet for de lidt større børn, som måske ellers er vokset fra billedbøger, men gerne læser tegneserier. Ved højtlæsning vil det være en skam ikke at lade barnet fordybe sig i de farvemættede billeder, som er guf for øjet med interessante farveskift og kontraster.

Kommentarer