Den eventyrlige fortælling om Peter Pan, drengen der nægter at blive voksen, og de tre børn, som kommer med ham til Ønskeøen.
|
|
|
|
|
|
|
|
anbefalet af Charlotte Madsen, Københavns Kommunes Biblioteker
Lån bogen på 
Alle kender Peter Pan – eller gør vi?
Alle kender i hvert fald den dramatiske og romantiske, men også temmelig sødladne
historie fra forskellige Walt Disney-versioner.
Men det er meget tamme gengivelser af en dybsindig fortælling, som rummer megen gru og stor længsel og som derfor også har appel til voksne.
Historien er kort fortalt denne:
Familien Darling (far, mor og 3 børn) er en meget pæn, borgerlig familie i London.
Familiens 3 børn, Wendy, John og Michael, har en stor hund, Nana, som barnepige.
En aften skal hr. og fru Darling ud, og Nana er lukket inde i sit hundehus, fordi hr.
Darling blev vred på den. Netop den aften dukker den flyvende Peter Pan op og overtaler de 3 børn til at flyve med til Ønskeøen, hvor de glemte drenge bor og savner en mor.
Med sig har Peter Pan feen Klokkeblomst, som er den, der drysser festøv på børnene, så de kan flyve. På Ønskeøen foregår en masse drabelige eventyr med Kaptajn Klo som det frygtelige midtpunkt, men efter alle mulige farer ender det hele godt: Kaptajn Klo ender sine dage i Krokodillens mave, og de glemte drenge flyver med tilbage til London for at vokse op hos familien Darling. Men ikke Peter Pan. Han vil ikke blive voksen og for at undgå det, vender han tilbage til Ønskeøen dog med den aftale med Wendy, at han henter hende en gang om året, så hun kan hjælpe ham med at gøre hovedrent!
Persontegninger er i et vist omfang stereotype: Hr. Darling er en autoritær familiefar, der dog gribes af stor anger, fordi han lukkede Nana inde i hundehuset, dvs det er egentlig kun på overfladen, han er så brysk – måske er han endda lidt sølle. Fru Darling er den personificerede MOR, og datteren Wendy slægter hende godt på. Feen Klokkeblomst er en udspekuleret og lidt ondskabsfuld person, men i bund og grund jaloux på dem, der antaster hendes forhold til Peter.
Kaptajn Klo er den personificerede ondskab, som får sin bekomst til sidst. Kaptajn Klo har fået sin klo i stedet for en hånd, fordi Peter Pan engang har hugget hånden af ham i en kamp og smidt hånden i gabet på Krokodillen, som syntes så godt om smagen, at den lige siden har prøvet at få resten. Krokodillen har slugt et vækkeur, som tikker meget højt, og derfor kan Klo høre, når den nærmer sig. Det er et ganske finurligt træk: måske er Krokodillen selve Tiden, som under alle omstændigheder vil indhente Kaptajnen?
Den mest komplicerede person er Peter Pan selv. Han vil ikke være voksen, og hver gang noget følelsesmæssigt truer ham, slår han fast, at det bare en noget, vi leger! Han lærer ikke af sine erfaringer, og han har ingen tidsfornemmelse. I hans univers er der kun ham selv. Det er ikke tilfældigt, at psykologien har begrebet Peter Pan-syndromet.
Bag denne komplicerede historie ligger en tragisk livshistorie hos forfatteren. Det kan man bl.a. læse om i Vibeke Stybes glimrende forord i Peter og Wendy fra 1984.
Min interesse for bogen stammer fra min barndom, hvor jeg fik den i 1942, og den er læst i laser bogstavelig talt. Det er en forkortet udgave i en fremragende oversættelse og illustreret af Grete Zahle. Først som voksen stiftede jeg bekendtskab med en uforkortet udgave på engelsk, og det gik op for mig, at alverdens store illustratorer til stadighed laver nye illustrationer til bogen – og det gør den mere og mere interessant. Illustrationerne er en god del af fortolkningen.
Hvor mange gange har jeg læst den? MANGE!
1. juni 2002
Kommentarer