Anmeldelse
Persisk avantgarde poesi 1930-2015, udvalg v. Omid Shams
- Log ind for at skrive kommentarer
Interessant sammensurium af smuk, nyskabende og opbrydende poesi fra den persiske avantgarde.
Hvor skal man næsten begynde med denne vilde og gådefulde udgivelse? Omid Shams har udvalgt og skrevet et efterord til disse digte af iranske digte fra det tyvende århundrede og frem til i dag. I 2014-16 boede han som fribyforfatter i Aarhus, da han måtte flygte grundet pres og trusler fra den iranske regering. Samme skæbne har overgået en del af de udvalgte forfattere. Antologien er oversat af Shekufe Tadayoni Heiberg.
Umiddelbart kan det være svært at finde en fællesnævner for digtene, da de er skrevet med varierende form, sprog og forskudt i tid. Dog er det måske også den røde tråd; her har vi at gøre med et lille udvalg, som løfter lidt af sløret for, hvordan iransk digtning lyder. Derfor giver det mening at give et eksempel fra hver af de tre tidsperioder som er 1930-1960, 1960-1980 og 1980-2015.
I digtet ’Mit hjem er overskyet’ af Nima Yushij (1895-1959) skildres geografien som en sansning: ”På bjergpassets farligste punkt / hvirvler vinden i skarpe smæld, / ødelagt, knust og beruset / med ét er jorden lagt øde af den / og mine sanser med!” Digtene er fyldt med patos, energi og en historiefortælling, hvor symbolikken i nogle tilfælde kan virke kringlet, fordi den sproglige kultur måske er anderledes. Derfor er det interessant at læse digtene; man bliver simpelthen udfordret i sit eget sprog og tankegang undervejs.
Antologien er varieret i sit udtryk, hvor alt fra bombastiske udtryk til minimalistisk og koncentreret lyrik fylder siderne. De koncentrerede digte appellerer bredt, mens de bombastiske til tider vælter helt ud over en kosmisk kant og derfor kan virke svært tilgængelige. Digtet ’En slagter græd’ af Ahmad Shamlu (1925-2000) er et eksempel på det første : ”En slagter græd / en kanariefugl havde vundet hans hjerte”, hvor billedet står lysende klart i læserens bevidsthed.
Et tredje eksempel, fra den sidste periode i antologien, kommer fra digtsamlingen ’De lilla stræders frøken’ af Nasrin Jafari (1950-2015): ”[…] lad mig bruge ord jeg ikke kender / til at kalde på dig med. // (tre) / Vinden / smerten / og egetræet / har formet mig sådan / at jeg river glosernes busk / op med rødder og muld.” Fælles for de tre eksempler er, at en forandring sker; man mister noget fx sine sanser, kynisme eller sprog. Man kan sige, at det er et fællestræk gennem samlingen, at digterne forholder sig til en verden i forandring og de ting, som påvirker et menneske udefra. Med andre ord bliver undersøgelsen af sproget og dets væsen også en undersøgelse af samfundets struktur.
Efterordet af Omid Shams er med til at tydeliggøre, hvilken tradition og hvilket samfund digterne skriver i og fra. Samlet set er det en interessant udgivelse, som giver et indblik i persisk litteratur og skaber nogle nye billeder hos en vestlig læser. Antologien er både til den interesserede læser og til gymnasielæreren, som vil præsentere et udsyn i sin danskundervisning.
- Log ind for at skrive kommentarer
Interessant sammensurium af smuk, nyskabende og opbrydende poesi fra den persiske avantgarde.
Hvor skal man næsten begynde med denne vilde og gådefulde udgivelse? Omid Shams har udvalgt og skrevet et efterord til disse digte af iranske digte fra det tyvende århundrede og frem til i dag. I 2014-16 boede han som fribyforfatter i Aarhus, da han måtte flygte grundet pres og trusler fra den iranske regering. Samme skæbne har overgået en del af de udvalgte forfattere. Antologien er oversat af Shekufe Tadayoni Heiberg.
Umiddelbart kan det være svært at finde en fællesnævner for digtene, da de er skrevet med varierende form, sprog og forskudt i tid. Dog er det måske også den røde tråd; her har vi at gøre med et lille udvalg, som løfter lidt af sløret for, hvordan iransk digtning lyder. Derfor giver det mening at give et eksempel fra hver af de tre tidsperioder som er 1930-1960, 1960-1980 og 1980-2015.
I digtet ’Mit hjem er overskyet’ af Nima Yushij (1895-1959) skildres geografien som en sansning: ”På bjergpassets farligste punkt / hvirvler vinden i skarpe smæld, / ødelagt, knust og beruset / med ét er jorden lagt øde af den / og mine sanser med!” Digtene er fyldt med patos, energi og en historiefortælling, hvor symbolikken i nogle tilfælde kan virke kringlet, fordi den sproglige kultur måske er anderledes. Derfor er det interessant at læse digtene; man bliver simpelthen udfordret i sit eget sprog og tankegang undervejs.
Antologien er varieret i sit udtryk, hvor alt fra bombastiske udtryk til minimalistisk og koncentreret lyrik fylder siderne. De koncentrerede digte appellerer bredt, mens de bombastiske til tider vælter helt ud over en kosmisk kant og derfor kan virke svært tilgængelige. Digtet ’En slagter græd’ af Ahmad Shamlu (1925-2000) er et eksempel på det første : ”En slagter græd / en kanariefugl havde vundet hans hjerte”, hvor billedet står lysende klart i læserens bevidsthed.
Et tredje eksempel, fra den sidste periode i antologien, kommer fra digtsamlingen ’De lilla stræders frøken’ af Nasrin Jafari (1950-2015): ”[…] lad mig bruge ord jeg ikke kender / til at kalde på dig med. // (tre) / Vinden / smerten / og egetræet / har formet mig sådan / at jeg river glosernes busk / op med rødder og muld.” Fælles for de tre eksempler er, at en forandring sker; man mister noget fx sine sanser, kynisme eller sprog. Man kan sige, at det er et fællestræk gennem samlingen, at digterne forholder sig til en verden i forandring og de ting, som påvirker et menneske udefra. Med andre ord bliver undersøgelsen af sproget og dets væsen også en undersøgelse af samfundets struktur.
Efterordet af Omid Shams er med til at tydeliggøre, hvilken tradition og hvilket samfund digterne skriver i og fra. Samlet set er det en interessant udgivelse, som giver et indblik i persisk litteratur og skaber nogle nye billeder hos en vestlig læser. Antologien er både til den interesserede læser og til gymnasielæreren, som vil præsentere et udsyn i sin danskundervisning.
Kommentarer