Anmeldelse
Papmaché-reglen og andre glimrende leveregler fra livets lovsamling af Hella Joof
- Log ind for at skrive kommentarer
Livets uskrevne regler har alle fået navne af ingen ringere end Hella Joof. Enestående herlig og forrygende morsom bog med masser af glimmer og papmaché-rædsler.
Hella Joofs fænomenale bog med den uforglemmelige og forrygende titel ’Papmaché-reglen og andre glimrende leveregler fra livets lovsamling’ er et virkeligt morsomt Hella Joofsk eventyr udi livets skinbarlige sandheder og beskrivelser af tilværelsens små og store leveregler. Eventyret bliver dog ganske virkeligt efterhånden som man, spruttende af latter, nikker genkendende til hver enkelt kapitel undervejs. Som stor fan af Hella Joof nød jeg bogen, hvori hendes stil og væremåde skinner tydeligt igennem. Bogen er en både kærlig og hjertevarm hyldest til livet og dets undertiden nagende genvordigheder. En pragmatisk guide som med stor og kærlig humor kaster nyt syn på de knaster, man uvægerligt støder på gennem tilværelsen.
Alle lever forskellige liv, men der er visse ting, som vi nok er ret fælles om. Små og store problemer vi hver især vælger enten at fortrænge eller hylde, alt efter hvem vi er eller afhængig af situationen. Hvem har ikke prøvet at sidde i et møde med et kæmpe birkes mellem tænderne, vel at mærke uden at blive gjort opmærksom på det? Eller hvad med den grimme hjemmelavede julegave man bare ved, man bliver nød til at have stående frit fremme i stuen? Eller ægtefællen der konsekvent smider de våde håndklæder på badeværelsesgulvet? Hvad stiller man op med det? Med masser af glimt i øjet giver ’Papmaché-reglen’ ret gode bud på, hvordan livet faktisk er - ikke hvordan det kunne have været - ud fra de leveregler som faktisk findes, og som Hella Joof nu for første gang har skrevet ned og givet virkelig glimrende navne, så de er nemmere at huske.
’Papmaché-reglen og andre glimrende leveregler fra livets lovsamling’ er den sejeste bog, der bør stå i ethvert hjemmebibliotek eller i det mindste findes i enhver håndtaske. Tusind tak for bogen og rejsen Hella – glimmer på og op på kaminhylden!

Kommentarer