Anmeldelse
Papirarmbåndet
- Log ind for at skrive kommentarer
En hjertegribende fortælling om hemmeligheder, løgne og sandheder baseret på virkelige hændelser i Irlands historie.
’Papirarmbåndet’ er baseret på virkelige hændelser. Umenneskelige hændelser, hvor der ikke blev taget hensyn til individ, følelser og almindelig fornuft. Vi befinder os i Irland, hvor unge ugifte og gravide kvinder i stor stil blev sendt væk hjemmefra til katolske mødrehjem, drevet af nonner, for at føde og bortadoptere deres børn. Her blev de midlertidigt frataget deres identitet og sat til at arbejde hårdt helt frem til fødslen. De skulle arbejde skammen af sig.
Bogen her foregår henholdsvis i nutiden og tilbage i 1970’erne, og omdrejningspunktet er det opdigtede mødrehjem Carrigbrack. 69-årige Katie arbejdede en kort periode som sygeplejerske på Carrigbrack svanger- og mødrehjem i County Clare i starten af 1970’erne. I den periode samlede hun alle de bortadopterede børns identitetsarmbånd sammen og noterede navne og datoer i en notesbog. Disse vidnesbyrd har ligget i en æske i næsten 50 år, og nu da Katies mand er død, begynder hun at lege med idéen om at efterlyse mødre og børn med henblik på mulig genforening.
Katie får hjælp af sin niece Beth, og sammen formår de at komme i kontakt med flere forskellige mennesker, der alle er mere eller mindre mærket af fortidens grusomhed. Nogle oplever en længsel efter vished, andre ønsker ikke nogen form for genforening, mange ved slet ikke de var adopterede og en del er svære at opspore, da navne er ændrede og der ikke findes nogen officielle fortegnelser over adoptionerne.
'Papirarmbåndet' er en dejlig og bevægende fortælling, der fortælles i et flydende og usentimentalt sprog. Man kommer omkring mange følelsesladede problemstillinger, hvor man forstår at det ikke er nogen enkel sag at genopleve sin fortid eller opdage at man ikke er den, man troede man var.
Romanen er opdelt i afsnit, der skifter mellem en håndfuld stemmer. Bortset fra Katie og Beth møder vi nogle af de mennesker, de har fået kontakt til, blandt andet rockstjernen Gary, husmoren Ailish, forretningsmanden Brandon – samt den gravide pige Patricia i de tilbageskuende afsnit. Det er både spændende og hjertegribende at følge deres søgen og den personlige udvikling de alle gradvist oplever og de overraskende venskaber, der opstår. Der er også en ekstra lille krølle på historien, for i æsken ligger et helt særligt armbånd, der gemmer på en hemmelighed, der måske aldrig kommer til at se dagens lys.
I 1967 blev 97% af alle børn født af ugifte mødre i Irland bortadopteret. Så sent som i 1980’erne lukkede de sidste hjem for gravide og ugifte kvinder, og i 2013 sagde den irske premierminister på nationens vegne undskyld for skandalen.
- Log ind for at skrive kommentarer
En hjertegribende fortælling om hemmeligheder, løgne og sandheder baseret på virkelige hændelser i Irlands historie.
’Papirarmbåndet’ er baseret på virkelige hændelser. Umenneskelige hændelser, hvor der ikke blev taget hensyn til individ, følelser og almindelig fornuft. Vi befinder os i Irland, hvor unge ugifte og gravide kvinder i stor stil blev sendt væk hjemmefra til katolske mødrehjem, drevet af nonner, for at føde og bortadoptere deres børn. Her blev de midlertidigt frataget deres identitet og sat til at arbejde hårdt helt frem til fødslen. De skulle arbejde skammen af sig.
Bogen her foregår henholdsvis i nutiden og tilbage i 1970’erne, og omdrejningspunktet er det opdigtede mødrehjem Carrigbrack. 69-årige Katie arbejdede en kort periode som sygeplejerske på Carrigbrack svanger- og mødrehjem i County Clare i starten af 1970’erne. I den periode samlede hun alle de bortadopterede børns identitetsarmbånd sammen og noterede navne og datoer i en notesbog. Disse vidnesbyrd har ligget i en æske i næsten 50 år, og nu da Katies mand er død, begynder hun at lege med idéen om at efterlyse mødre og børn med henblik på mulig genforening.
Katie får hjælp af sin niece Beth, og sammen formår de at komme i kontakt med flere forskellige mennesker, der alle er mere eller mindre mærket af fortidens grusomhed. Nogle oplever en længsel efter vished, andre ønsker ikke nogen form for genforening, mange ved slet ikke de var adopterede og en del er svære at opspore, da navne er ændrede og der ikke findes nogen officielle fortegnelser over adoptionerne.
'Papirarmbåndet' er en dejlig og bevægende fortælling, der fortælles i et flydende og usentimentalt sprog. Man kommer omkring mange følelsesladede problemstillinger, hvor man forstår at det ikke er nogen enkel sag at genopleve sin fortid eller opdage at man ikke er den, man troede man var.
Romanen er opdelt i afsnit, der skifter mellem en håndfuld stemmer. Bortset fra Katie og Beth møder vi nogle af de mennesker, de har fået kontakt til, blandt andet rockstjernen Gary, husmoren Ailish, forretningsmanden Brandon – samt den gravide pige Patricia i de tilbageskuende afsnit. Det er både spændende og hjertegribende at følge deres søgen og den personlige udvikling de alle gradvist oplever og de overraskende venskaber, der opstår. Der er også en ekstra lille krølle på historien, for i æsken ligger et helt særligt armbånd, der gemmer på en hemmelighed, der måske aldrig kommer til at se dagens lys.
I 1967 blev 97% af alle børn født af ugifte mødre i Irland bortadopteret. Så sent som i 1980’erne lukkede de sidste hjem for gravide og ugifte kvinder, og i 2013 sagde den irske premierminister på nationens vegne undskyld for skandalen.
Kommentarer