Anmeldelse
Papa Hemingway. Personlige memoirer af A. E Hotchner
- Log ind for at skrive kommentarer
Bogen om en af de allerstørste skribenter udkom første gang på dansk i 1967 og er nu genudgivet til ære for nye læsere. Det er en velfortalt og meget underholdende beretning proppet med farverige anekdoter.
Forfatteren Hotchner mødte første gang Hemingway, da han i foråret 1948 blev sendt til Cuba af bladet Cosmopolitan for at opsøge den store forfatter og få hans mening om litteraturens fremtid. Det lykkede Hotchner at komme tæt på den store forfatter, og de var angiveligt nære venner de sidste 14 år af Hemingways liv. Hotchner følger Hemingway på Cuba og i Key West. Han er også med til tyrefægtning i Spanien, den sport Hemingway lever og ånder for, og han overværer, hvordan Hemingway til allersidst går op i limningen og forsvinder i paranoia.
Det er en fascinerende bog, jeg genlæste nogle af de mest kendte anekdoter om Hemingway og fik oven i handlen en helt utrolig bunke ekstra røverhistorier. Det fortæller naturligvis noget om Hemingway som person, at han havde behov for at berette om at have mødt superspionen Mata Hari og have været i seng med hende. Det passede bare ikke, hun var død året før, han kom til Europa.
Hemingway var en stor dyreelsker. Vi har læst de velskrevne beretninger om jagt på de smukkeste af dem på Afrikas sletter, men at det skulle være givende for læserne at vide, at han kunne tale med en bjørn i et bur i cirkus, det er en lidt skæv vinkel på det hele.
Slutningen på det hele er naturligvis hjerteskærende. Hemingway falder fra hinanden, strukturen i hans tænkning er væk, og han er overbevist om, at en af plejerne på den psykiatriske klinik, hvor han på trods af modstand bliver indlagt til sidst, er FBI-agent.
- Log ind for at skrive kommentarer
Bogen om en af de allerstørste skribenter udkom første gang på dansk i 1967 og er nu genudgivet til ære for nye læsere. Det er en velfortalt og meget underholdende beretning proppet med farverige anekdoter.
Forfatteren Hotchner mødte første gang Hemingway, da han i foråret 1948 blev sendt til Cuba af bladet Cosmopolitan for at opsøge den store forfatter og få hans mening om litteraturens fremtid. Det lykkede Hotchner at komme tæt på den store forfatter, og de var angiveligt nære venner de sidste 14 år af Hemingways liv. Hotchner følger Hemingway på Cuba og i Key West. Han er også med til tyrefægtning i Spanien, den sport Hemingway lever og ånder for, og han overværer, hvordan Hemingway til allersidst går op i limningen og forsvinder i paranoia.
Det er en fascinerende bog, jeg genlæste nogle af de mest kendte anekdoter om Hemingway og fik oven i handlen en helt utrolig bunke ekstra røverhistorier. Det fortæller naturligvis noget om Hemingway som person, at han havde behov for at berette om at have mødt superspionen Mata Hari og have været i seng med hende. Det passede bare ikke, hun var død året før, han kom til Europa.
Hemingway var en stor dyreelsker. Vi har læst de velskrevne beretninger om jagt på de smukkeste af dem på Afrikas sletter, men at det skulle være givende for læserne at vide, at han kunne tale med en bjørn i et bur i cirkus, det er en lidt skæv vinkel på det hele.
Slutningen på det hele er naturligvis hjerteskærende. Hemingway falder fra hinanden, strukturen i hans tænkning er væk, og han er overbevist om, at en af plejerne på den psykiatriske klinik, hvor han på trods af modstand bliver indlagt til sidst, er FBI-agent.
Kommentarer