Foruroligende, intens og barsk læsning, hvor man ikke er i tvivl om at kærligheden har sin pris, men måske er der håb trods alt?
Da jeg læste Kamilla Hega Holsts forrige roman ’Sort’, syntes jeg , at hun havde en helt særlig stil. Noget uregerligt, noget destruktivt og en særlig evne til at skrive om det, der kan gøre allermest ondt. Hendes nye roman ' På træk' er på samme måde en roman, der er smertefuld at læse. Den behandler flere tabuer, bl.a. når økonomi glider ind i kærlighedsrelationen, når vi bliver tiltrukket af dem 'vi ikke må blive tiltrukket af', eller når det at få børn ikke kun er en dans på roser. Alt sammen tematikker ingen ønsker ind i sit parforhold, men som alligevel alle er genkendelige for de fleste.
'På træk' følger to spor. Et nutidsspor, der foregår i Thailand, nærmere betegnet sexindustriens hovedstad Pattaya, og et fortidsspor der foregår over 7-8 år og dermed er med til at fortælle, hvorfor hovedpersonen, en 38-årig kvinde, er endt i Thailand.
Kaya er gift med Carsten, og de har to børn. Hun læser på universitetet og skriver bøger, han tjener pengene. De lever ’det gode liv’, men bag idyllen og parmiddagene gemmer konflikterne sig. For deres liv lever ikke op til drømmen om den perfekte familie. Kaya har mere end svært ved at finde ro i tosomheden, og hun oplever, at kærligheden til Carsten langsomt smuldrer, og hun er hverken den fødte husmor eller hustru. Hun har en affære med Carstens bedste ven men overhales indenom, da Carsten fortæller, at han agter at flytte, fordi han har forelsket sig i en anden. Fraskilt og helt kørt helt af sporet, på mange måder følelsesmæssigt forkrøblet og ude af stand til at tage sig af børnene og sig selv, forlader hun Danmark for at tage på rekreation i Thailand. Der bor hendes morfar – en pensioneret luftkaptajn sammen med sin thailandske husholderske.
Kamilla Hega Holst har fortalt, at historien ligger meget tæt op af hendes egen historie. Hun er også fraskilt, har også to børn, og hendes morfar lever også i Thailand sammen med en thailandsk kvinde. At romanen ligger så tæt på egen historie gør, at den læses, som om det er bekendelseslitteratur eller autofiktion, og jeg må gøre mig umage med at huske, at det er en roman, jeg læser. Men samtidig giver det en særegen autencitet og intensitet over romanen, der er noget på spil, og det gør, at romanen er ekstra brutal at læse. Den bliver et sindsbillede på vor tid, hvor alt på de sociale medier bliver fremstillet rosenrødt, med rene glade børn, festlige parmiddage og de skinnende rene cupcake-hjem. Her er der en forfatter, der viser alt det grimme (og genkendelige).
Paradokset er naturligvis, at hun tager til depraverede Pattaya for at rekreere, byen hvor alt er til salg, byen hvor alt er fake og plastik. Alligevel er det der, hun kommer sig. Men det koster. Og det er et gennemgående tema i romanen; alt er til salg. Vi møder morfaderens husholderske, der bor sammen med den ældre syge mand, uden at få løn for det. Et forhold, der før var et lønmodtagerforhold, er blevet til noget meget fint og intimt. Men er det nu rigtigt, tænker jeg? Og samtidig er det nærliggende at tænke på det forhold Kaya selv kom fra, hvor der også var økonomi involveret. Gik hun ikke hjemme og skrev på en bog og læste på universitetet, mens manden tjente pengene?
Romanen ender med den mest modbydelige bytur, ond, destruktiv og voldelig, men på en eller anden måde også en form for katarsis, en ny begyndelse, et håb.
Jeg er meget begejstret for 'På træk' og synes, at Kamilla Hega Holst er en spændende ny kvindestemme. Hun er på mange måder unik i sin ekstreme skrivestil, et på alle måder udfordrende bekendtskab, der river og flår i skyldfølelse, moderskab, svigt, kærlighed og sorg. Jeg håber meget, at hun for alvor bryder igennem den litterære lydmur og får et stort publikum med denne fine roman.
Originally published by Marianne Träff, Litteratursiden.
Kommentarer