En anderledes og morsom bog om at rejse, koncentreret om det at køre i tog, men også en skildring af Italien og mødet med mennesker på skinnerne.
Der er mange måder at skrive rejsebøger på. Denne bog handler om tog og kun tog. Det er en speciel, men samtidig meget fascinerende form, der fungerer godt, fordi forfatteren fortæller spændende, informativt og vittigt på bedste britiske vis. Første del af bogen er centreret om hans liv på skinnerne som pendler mellem Verona og Milano gennem sine 30 år som engelsk italiener. Ved at læse den historie kan jeg godt undre mig over, at det overhovedet lykkes italienerne at få solgt billetter og få tog afsted bare nogenlunde til tiden, men morsomt er det.
Efter et afsnit om højhastighedstog får vi en dejlig beretning om forfatterens odyssé med tog til Sicilien, og den fortælling nærmer sig den traditionelle rejseskildring. Parks får på den tur forklaret nogle (andre) intellektuelle, at kultur er et system af kommunikation, der manifesterer sig selv fuldt ud i alt, hvad de mennesker, der tilhører den pågældende kultur, gør. Altså også trafik og jernbaner. Tim Parks fortæller ubesværet og med de detaljer, der skal til, så læseren kan følge med på rejsen, for nu at benytte en fristende kliché. Man skal kunne lide tog.
Forfatteren har boet 30 år i Verona med sin italienske familie, han er litteraturprofessor på universitetet i Milano, skriver i The New York Review of Books og har derudover en større litterær produktion bag sig. Han er ikke oversat til dansk før nu af Thomas Harder, der skriver det smukkeste dansk og desuden har ekspertise i og personlig tilknytning til Italien og især Sicilien.
I epilogen skriver forfatteren, at en togrejse er et smukt frirum, ligesom en bog er det. Og bedst af alt er bogen i toget. Og det kan et bogmenneske da ikke stå for!
Kommentarer