På scenen af Siegfried Lenz

Underfundig lille roman om relationer mellem mennesker, drømme og livsbetingelser.

Selve rammen om fortællingen er ganske simpel. I et lille fængsel sidder en litteraturprofessor med speciale i ”sturm und drang” perioden. Han er blevet fængslet fordi han gav sine kvindelige studerende karakter efter intime møder i soveværelset. I fængslet er der en masse andre plattenslagere og småkriminelle. Et venskab opstår mellem litteraturprofessoren og hans cellekammerat. På et tidspunkt formår en del af de indsatte at flygte i et omrejsende teaters bus. De ender i en landsby under den årlige byfest. Her lykkes det dem at integrere sig ganske succesfuldt i byens liv. Eller gør det?

Det er som om der foregår noget i kulisserne, vores hovedpersoner ikke er medvidende om. Måske er de alle marionetter i et større teater.

Man skal ikke tage fejl af den forholdsvis begrænsede fortælling og det sparsomme sideantal. I takt med at fortællingen folder sig ud, udfoldes også en vifte af skæbner og almene karakteristika for den menneskelige eksistens. Hvad gør et liv meningsfuldt? Hvordan udholder vi vores livsbetingelser? Hvordan bruger og misbruger vi hinanden? Hvad er vi egentlig selv herrer over i livets spil?

Siegfried Lenz skriver meget mellem linjerne og har et fantastisk persongalleri. Den underfundige, underspillede humor, der gennemsyrer bogen, er meget charmerende. Siedfried Lenz er rigtig god til at skabe en stemning og få en til at synes om sine personer, selvom de egentlig er ganske groteske. Fængslet Issenbüttel og byen Grünau danner en universel ramme. Fængslet kunne lige så godt være en hvilken som helst virksomhed, og Grünau kunne være enhver anden by i verden, stor som lille. Figurerne i bogen drømmer og tumler med store eksistentielle ting, der på mange måder rammer de grundvilkår vi alle lever under. Dermed bliver fortællingen universel og almengyldig. Læs dette lille tidløse mesterværk og nyd det.