Anmeldelse
På liv og død af Peter Gotthardt
- Log ind for at skrive kommentarer
En skøn letlæst fantasy serie for de 9-11 årige om elvere og farefulde eventyr. Der er eventyr og spænding for både drenge og piger.
I På liv og død er læserne nået til 7. del i serien Elverdronningens børn, hvor Elverdronningens datter Følfod og hendes venner er havnet i en fjern og fremmed verden. De vil frygtelig gerne hjem, men har en lang og farefuld rejse foran sig. På rejsen møder de en mystisk fremmed, der giver Følfod et sværd, der er smedet af solens ild. Den fremmede træner også Følfod op til kamp, en kamp som er uundgåelig. Men Følfod ved ikke hvilken kamp, det er hun skal kæmpe og mod hvem og må stole på, at hun er klar, når tiden kommer. Og den kommer før end hun og vennerne aner og kampen mod mørkets kræfter kan begynde.
Forfatter Peter Gotthardt har skrevet en spændende og eventyrlig fantasy serie til både piger og drenge, der er i fuld gang med læsetræningen. Han formår at skrive en læsebearbejdet og medrivende historie, der fanger fra første side og bliver man ærgerlig over, at dette er anden sidste del i serien, og har man allerede læst Elverdronningens riddere, som er den første serie om Elverdronningen - også på 8 bind, ja så kan man efterfølgende kaste sig over Elverfolkets skæbne, hvor der i 2013 kom 3 bind.
Peter Gotthardt har også skrevet den letlæste serie Den magiske falk og nyeste værk fra forfatterens hånd er Den gyldne skål. Ruinbyen også i den lettere fantasy genre, hvor første bind er kommet sidst i 2013. Peter Gotthardt er i det hele taget en flittig børnebogsforfatter og har skrevet mange letlæste fantasy- og eventyrbøger, men også en del billedbøger. Men med serien om Elverdronningen har han helt sikkert ramt plet og fået rigtig mange fans blandt både piger og drenge, der hungrer efter lettere læst fantasy og spænding.
Skrevet af Susanne Dahl Jensen, børnebibliotekar, Vejle Bibliotekerne

Kommentarer