Man siger, at kærlighed overvinder alt – selv døden.
Audrey Niffenegger skriver ikke som nogen anden, jeg har læst. I ’Den tidsrejsendes kvinde’ fortæller hun en fantastisk kærlighedshistorie, der rækker gennem tid og rum og blander science fiction elementer ind uden på nogen måde at blive en science fiction roman. I ’På den anden side’ blander hun igen flere genrer ved at skrive en roman om kærlighed, spøgelser og om søgen efter sin identitet.
Tvillingerne Elsepeth og Edie har ikke set hinanden i mere end 20 år, men da Elsepeth dør af kræft, testamenterer hun alligevel alle sine ejendele til Edies to tvillingepiger. Pigerne kommer til London for at bo i Elsepeths lejlighed, og her møder de både overboen, den excentriske Martin, og underboen Robert, der var kæreste med Elsepeth.
Tvillingerne er trods et ens ydre meget forskellige. Julia er udadvendt og forestiller sig, at de to piger altid skal være sammen, mens Valentina er mere indadvendt og drømmer om at skabe sit eget liv.
I lejligheden dukker også Elsepeth op. Hun er tilsyneladende fanget i efterlivet og kan ikke forlade lejligheden. Hun forstår ikke, hvad formålet er, men forsøger desperat at få kontakt med både Robert og tvillingerne. Og da det lykkes, får det helt uforudsete konsekvenser.
Audrey Niffenegger skriver fremragende. Hun beskriver Roberts kærlighed til og længsel efter Elsepeth, så det gør helt ondt. Samtidig gør hun tvillingernes mere komplicerede forhold til hinanden levende, selvom man som ikke-tvilling formodentlig aldrig helt kan forstå sådan et forhold.
Fortællingen er gennemsyret af både kærlighed og grusomhed. Noget utilsigtet, men noget også helt bevidst, og mod slutningen fik jeg næsten ondt i maven, mens jeg læste. De gamle hemmeligheder dukker op til overfladen, og jeg kunne næsten ikke bære at være vidne til personernes skæbner.
’På den anden side’ er både en meget smuk historie og samtidig en meget grum historie. Det er ikke en ukompliceret og lykkelig kærlighedsfortælling, og er man mest til det, skal man gå uden om Niffeneggers roman. Historien om Elsepeth, Robert og tvillingerne er gennemsyret af en mørk undertone, som sidder længe i én efter endt læsning. Det er dog også det, som gør historien så fantastisk, og jeg kan absolut anbefale den til alle, som holder af velskrevne fortællinger om kærligheden, livet og døden.
Kommentarer