En lille perle om eksilerede forfattere og kunstnere fra Tyskland og deres ophold i Oostende i årene inden Anden Verdenskrig.
Året er 1936 og i den belgiske badeby Oostende mødes mange tyske forfattere, kunstnere og kommunister, som er flygtet fra deres hjemlande. Der hersker feriestemning, munterhed, parasoller og uvirksomhed, men over det hele er der en stemning af frygt for fremtiden, magtesløshed og fortvivlelse, efter nationalsocialisterne får mere og mere magt i Tyskland og Østrig.
Under en af deres sammenkomster med rigeligt alkohol, diskuteres de kommende Olympiske Lege i Berlin, en by hvor alle skilte med Forbudt for jøder er blevet fjernet. ”I virkeligheden er det omdrejningspunktet for al deres angst : at verden denne sommer vil lade sig bedrage i Berlin…..Verden vil sove for at kunne leve i fred, Og en lille gruppe i Oostende hader sin egen magtesløshed, hader den til fortvivlelse.”
I centrum er to venner, der begge er østrigske jøder og forfattere, Stefan Zweig og Joseph Roth, og sommeren 1936 ses med deres øjne. De mødes for af være sammen og for at kunne skrive i fred og ro. Af de to er Stefan Zweig den, der har størst succes, og selv om han er populær, er han træt af litteraturen. Han drømmer om at trække sig tilbage til et musehul og aldrig mere blive nødt til at læse en avis og følge med i Verden, litteraturen og i politik. Han ønsker at leve helt enkelt sammen med sin sekretær og kæreste Lotte Altmann.
Joseph Roth er dybt alkoholisk, og han har svært ved at koncentrere sig og få gjort sine skriverier færdige. Han har ingen penge og uden Zweigs hjælp – både af økonomisk og menneskelig karakter– ville Roth hurtig gå helt i hundene. Omkring dem er der flere andre af tidens store forfattere, bl.a. Arthur Koestler og også Irmgard Keun, som forelsker sig hovedkuls i Joseph Roth, selv om der vist ikke findes større modsætninger end de to.
I det afsluttende afsnit fortæller forfatteren ganske kort om byen Oostendes skæbne, en by som blev totalt ødelagt under Anden Verdenskrig, og han fortæller også kort om, hvordan det gik de personer, vi stifter bekendtskab med.
Volker Weidermann har bl.a. studeret germansk filologi, og nu er han litteraturredaktør ved en stor tysk avis. 'Oostende 1936' er hans første bog på dansk. Han er meget vidende og en god formidler af sit stof. Jeg fornemmer ægtheden i hans skildringer af stemningerne af den på én gang sorgløse overflade og den dybt tragiske virkelighed.
Kommentarer