Anmeldelse
One af Sarah Crossan
- Log ind for at skrive kommentarer
Hvordan føles det at leve som én person, når man I virkeligheden er to forskellige individer? Uforglemmelig young adult roman om siamesiske tvillingesøstre.
Forfatter Sarah Crossan tog fuldstændigt pusten fra mig i ’One’, en hjerteskærende og forunderlig roman om de 16-årige siamesiske tvillinger Tippy og Grace. Forbundet fra underkroppen og ned har de hele livet været sammen om alt, hvilket både er deres svaghed og styrke. Svaghed fordi de aldrig kan gøre noget alene, og fordi de er fælles om enkelte organer og deler blodforsyning. Båndet mellem dem er deres fælles styrke, som holder dem oppe, når folk stirrer på dem og hvisker ”monster” bag deres ryg, og når faren gang på gang kommer døddrukken hjem efter endnu en forlist jobsamtale. Det er en særdeles smuk og gribende fortælling om søsterskab og teenageliv.
’One’ handler om individualitet, familiebånd og søsterkærlighed. Romanen er skrevet på vers og fremstår næsten som ét langt digt fortalt fra Graces synsvinkel. Man vænner sig utroligt hurtigt til den sammenhængende verseform, og når jeg tænker efter, har jeg faktisk svært ved at se bogen skrevet på nogen anden måde. ’One’ er et virvar af følelser, der hvirvler rundt om hinanden, og versene formår at holde disse følelser intakte på en så nænsom måde, at de forbliver troværdige og ikke mindst håndterbare for bogens læser.
Tippy og Grace har håb og drømme for fremtiden akkurat som andre 16-årige, men inderst inde ved de godt, at det nok aldrig bliver til virkelighed. Da Graces hjerte svigter er en adskillelse af deres kroppe eneste mulighed for at redde i det mindste den ene tvilling.
Skulle jeg nævne fem young adult romaner, du bør læse, er ’One’ absolut med på listen. Den indeholder lige præcis de kvaliteter, young adult bør have: en følelsesmæssig gribende handling der holder 100 procent fra start til slut, og fantastiske personer der efterlader et stort indtryk og lever videre selv efter bogens sidste sider er vendt.

Kommentarer