Anmeldelse
Olaf og de tre isbjørne af Calliope Glass
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Olaf er det bedste ved Frost, men desværre er han ikke hovedpersonen i filmene. Det bliver der rettet op på i denne gendigtning af eventyret om Guldlok og de tre bjørne, hvor Olaf får lov til at være i centrum.
Man kunne frygte, at den velkendte fortælling ville lide under det, men Olafs charme og uskyld løfter historien op og gør den værd at læse. Den er en klar favorit ved sengetid, fordi den er dejlig genkendelig, men med et lille Olaf-tvist her og der, som børn mellem 3 og 5 år vil elske.
Olaf er ude at gå tur i skoven med Elsa og Anna, da han bliver væk fra sine venner. Han støder på en hytte og går straks ind, på jagt efter nye venner. Men der er naturligvis ingen hjemme, og Olaf smager på sine venners mad, afprøver deres stole og senge med varierende succes og ender med at falde i søvn i den mindste seng, der passer perfekt til ham. Mens han sover sødeligt, kommer isbjørnefamilien, der bor i hytten, hjem. Deres ansigtsudtryk viser, at de ikke just er imponerede over deres gæsts opførsel. De finder ham i sengen, men Olaf bliver slet ikke bange, sådan som Guldlok i originalversionen af dette eventyr. Tværtimod springer han op af glæde over at have mødt tre isbjørne, og han løber afsted for at dele sine oplevelser med Elsa og Anna. De to søstre får ham dog hurtigt overbevist om, at det er noget, han har drømt, men er det nu også rigtigt?
Olaf fortæller på sin egen umiddelbare facon selv sit eget eventyr, og hans synsvinkel står for en stor del af charmen ved denne historie. Hovedpersonen minder meget om Guldlok eller vores alle sammens Bamse, da han er meget umiddelbar og sætter sig selv og sine egne behov først i forventningen om, at omgivelserne vil gøre det samme. Det kan resultere i nogle sjove situationer ligesom her i bogen, og dem kan man grine af sammen med sit barn og samtidig snakke om venskab, at tage hensyn, mit og dit og gode manerer.
Stilen er umiskendeligt Disney, så man ved, hvad man får, men for barnet behøver det ikke at være kedeligt. Her er der trygt og rart, farverne er bløde og behagelige, og illustrationerne føles varme og stoflige. Det kan være farligt at give sig i kast med at gendigte en børneklassiker som 'Guldlok og de tre bjørne', men forfatteren er sluppet ret godt fra det, og bogen vil stensikkert være et populært valg i en højtlæsningssituation.
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Olaf er det bedste ved Frost, men desværre er han ikke hovedpersonen i filmene. Det bliver der rettet op på i denne gendigtning af eventyret om Guldlok og de tre bjørne, hvor Olaf får lov til at være i centrum.
Man kunne frygte, at den velkendte fortælling ville lide under det, men Olafs charme og uskyld løfter historien op og gør den værd at læse. Den er en klar favorit ved sengetid, fordi den er dejlig genkendelig, men med et lille Olaf-tvist her og der, som børn mellem 3 og 5 år vil elske.
Olaf er ude at gå tur i skoven med Elsa og Anna, da han bliver væk fra sine venner. Han støder på en hytte og går straks ind, på jagt efter nye venner. Men der er naturligvis ingen hjemme, og Olaf smager på sine venners mad, afprøver deres stole og senge med varierende succes og ender med at falde i søvn i den mindste seng, der passer perfekt til ham. Mens han sover sødeligt, kommer isbjørnefamilien, der bor i hytten, hjem. Deres ansigtsudtryk viser, at de ikke just er imponerede over deres gæsts opførsel. De finder ham i sengen, men Olaf bliver slet ikke bange, sådan som Guldlok i originalversionen af dette eventyr. Tværtimod springer han op af glæde over at have mødt tre isbjørne, og han løber afsted for at dele sine oplevelser med Elsa og Anna. De to søstre får ham dog hurtigt overbevist om, at det er noget, han har drømt, men er det nu også rigtigt?
Olaf fortæller på sin egen umiddelbare facon selv sit eget eventyr, og hans synsvinkel står for en stor del af charmen ved denne historie. Hovedpersonen minder meget om Guldlok eller vores alle sammens Bamse, da han er meget umiddelbar og sætter sig selv og sine egne behov først i forventningen om, at omgivelserne vil gøre det samme. Det kan resultere i nogle sjove situationer ligesom her i bogen, og dem kan man grine af sammen med sit barn og samtidig snakke om venskab, at tage hensyn, mit og dit og gode manerer.
Stilen er umiskendeligt Disney, så man ved, hvad man får, men for barnet behøver det ikke at være kedeligt. Her er der trygt og rart, farverne er bløde og behagelige, og illustrationerne føles varme og stoflige. Det kan være farligt at give sig i kast med at gendigte en børneklassiker som 'Guldlok og de tre bjørne', men forfatteren er sluppet ret godt fra det, og bogen vil stensikkert være et populært valg i en højtlæsningssituation.
Kommentarer