Skribent
28 jun.18
Anmeldelse
Øjne i mørket af Robert Bryndza
- Log ind for at skrive kommentarer
Intens krimi med Erika Foster, som denne gang jagter en grusom seriemorder.
En mand findes mishandlet og kvalt i sin seng med en plasticpose over hovedet. Erika Foster står for opklaringen og bliver virkelig sat på prøve, da der et par dage senere findes et nyt lig af en mand, som har været udsat for nogenlunde samme overgreb, bare værre. Alt peger på, at morderen er en mand, da en kvinde ikke ville kunne håndtere så store mænd. Fælles for mændene er, at de er alene og ikke har familie omkring sig.
'Øjne i mørket' er Bryndzas anden krimi i serien om Erika Foster. Den er velskrevet og har et rigtig interessant plot. Miljøbeskrivelserne er gode, både af politigården og på de øvrige steder. De giver en god indsigt i, hvordan politiet arbejder og hvordan samspillet mellem de forskellige afdelinger foregår, f.eks. når ligene obduceres, eller en eftersøgning sættes i gang. Personbeskrivelserne er mere detaljerede i denne krimi, vi kommer tættere på Erika, og detaljerne underbygger hendes handlinger, som ikke altid er helt tilladte, men giver læsningen et ekstra pift og øger spændingen.
Der er to synsvinkler på historien, dels Erikas og dels morderens. Læseren ved hele tiden mere end Erika og morderen, hvilket absolut indbyder til at læse videre. Det er en læseværdig bog, som jeg varmt kan anbefale. Lidt mere voldsom end den første, men rigtig god underholdning.

Bøger af Robert Bryndza
Pigen i isen
En tidlig morgen i en af Londons parker falder en halvstor dreng bogstaveligt talt over det nøgne lig af en ung kvinde. Hun ligger indefrosset i et tykt lag is under en bådebro. På…
Læs mere
Kommentarer