Anmeldelse
Og vi kom over havet af Julie Otsuka
- Log ind for at skrive kommentarer
Uforglemmelig, rørende og stærk roman om japanske kvinder, som rejser til USA for at blive gift med mænd, de kun kender fra breve.
”På skibet spurgte vi tit os selv: Ville vi kunne lide dem? Ville vi elske dem? Ville vi genkende dem fra fotografierne, når vi så dem på kajen?”
I 1919 sejler et skib fra Japan over Stillehavet mod San Fransisco, og skibet er fyldt med japanske kvinder, som alle er på vej for at mødes med deres tilkommende mænd – de såkaldte postordrebrude. Kvinderne har fået breve med fotografier af smukke mænd, og mange af dem har skrevet, at de er hotelejere, bankdirektører, forretningsbestyrere og ejere af store gårde. Kvinderne glæder sig til at vise mændene, hvad de har lært af deres mødre: At lave mad og sy, servere te og arrangere blomster og sidde stille i timevis uden at sige noget som helst af betydning.
Men virkeligheden bliver en helt anden. Det viser sig, at billederne er gamle, og mange af dem forestiller nogle andre mænd. Brevene er skrevet af professionelle brevskrivere, og mændene er ikke direktører men landarbejdere eller fiskere. Kvindernes liv bliver derfor noget helt andet end det, de har fået stillet i udsigt. Vi følger kvinderne i mange år, vi hører om den frygtede bryllupsnat, om deres liv som ildesete og udstødte, om børnefødsler, om fattigdom og hårdt arbejde, om brutale mænd og om mødet med en fremmed og ukendt kultur og et sprog, som de ikke forstår.
Da børnene bliver store, oplever forældrene, at børnene lægger afstand til dem. De begynder at kalde sig ved amerikanske navne, de bliver større end forældrene, og de larmer og bevæger sig med store skridt på amerikansk maner. I december 1941 angriber japanerne Pearl Harbor, og efter denne dag bliver alle japanere i USA anset for at være fjender eller spioner, og de bliver internerede i forskellige lejre. Japanerne forsvinder lige så ubemærket, som de kom.
Selve historien er god og gribende, men den får en ekstra dimension af den måde, Julie Otsuka fortæller den på. Fortællestemmen er et ”vi”, som i en opremsende tone fortæller alle kvindernes historie centreret om forskellige temaer. I sidste kapitel skifter fortællestemmen dog, nu er det de tilbageblevne amerikanere, som fortæller. Jeg synes, fortællemåden virker utrolig godt. Og vi kom over havet er uden tvivl den bedste bog, jeg har læst i lange tider. Jeg blev grebet af kvindernes skæbner, og den har været meget svær at slippe.
Julie Otsuka er japansk-amerikaner, og hun har udgiver flere romaner på amerikansk. Jeg håber meget, vi får mere af hende oversat til dansk. Temaet med japanerne i USA under Anden Verdenskrig er også beskrevet i den smukke roman Hotellet på hjørnet af bitter og sød af Jamie Ford.
- Log ind for at skrive kommentarer
Uforglemmelig, rørende og stærk roman om japanske kvinder, som rejser til USA for at blive gift med mænd, de kun kender fra breve.
”På skibet spurgte vi tit os selv: Ville vi kunne lide dem? Ville vi elske dem? Ville vi genkende dem fra fotografierne, når vi så dem på kajen?”
I 1919 sejler et skib fra Japan over Stillehavet mod San Fransisco, og skibet er fyldt med japanske kvinder, som alle er på vej for at mødes med deres tilkommende mænd – de såkaldte postordrebrude. Kvinderne har fået breve med fotografier af smukke mænd, og mange af dem har skrevet, at de er hotelejere, bankdirektører, forretningsbestyrere og ejere af store gårde. Kvinderne glæder sig til at vise mændene, hvad de har lært af deres mødre: At lave mad og sy, servere te og arrangere blomster og sidde stille i timevis uden at sige noget som helst af betydning.
Men virkeligheden bliver en helt anden. Det viser sig, at billederne er gamle, og mange af dem forestiller nogle andre mænd. Brevene er skrevet af professionelle brevskrivere, og mændene er ikke direktører men landarbejdere eller fiskere. Kvindernes liv bliver derfor noget helt andet end det, de har fået stillet i udsigt. Vi følger kvinderne i mange år, vi hører om den frygtede bryllupsnat, om deres liv som ildesete og udstødte, om børnefødsler, om fattigdom og hårdt arbejde, om brutale mænd og om mødet med en fremmed og ukendt kultur og et sprog, som de ikke forstår.
Da børnene bliver store, oplever forældrene, at børnene lægger afstand til dem. De begynder at kalde sig ved amerikanske navne, de bliver større end forældrene, og de larmer og bevæger sig med store skridt på amerikansk maner. I december 1941 angriber japanerne Pearl Harbor, og efter denne dag bliver alle japanere i USA anset for at være fjender eller spioner, og de bliver internerede i forskellige lejre. Japanerne forsvinder lige så ubemærket, som de kom.
Selve historien er god og gribende, men den får en ekstra dimension af den måde, Julie Otsuka fortæller den på. Fortællestemmen er et ”vi”, som i en opremsende tone fortæller alle kvindernes historie centreret om forskellige temaer. I sidste kapitel skifter fortællestemmen dog, nu er det de tilbageblevne amerikanere, som fortæller. Jeg synes, fortællemåden virker utrolig godt. Og vi kom over havet er uden tvivl den bedste bog, jeg har læst i lange tider. Jeg blev grebet af kvindernes skæbner, og den har været meget svær at slippe.
Julie Otsuka er japansk-amerikaner, og hun har udgiver flere romaner på amerikansk. Jeg håber meget, vi får mere af hende oversat til dansk. Temaet med japanerne i USA under Anden Verdenskrig er også beskrevet i den smukke roman Hotellet på hjørnet af bitter og sød af Jamie Ford.
Kommentarer