Anmeldelse
Ødemark af Stina Jackson
- Log ind for at skrive kommentarer
Dyster, melankolsk og mørk fortælling om en families helt igennem triste tilværelse i en lille by i Sverige.
'Ødemark' er en velfortalt thriller om mennesker på samfundets bund, som man kommer til at holde af og forstå. Persongalleriet bærer historien, og forfatteren har skabt virkelighedsnære og realistiske karakterer, som det er umuligt ikke at føle med.
Liv har af usagte årsager valgt at blive boende sammen med faderen Vidar, selvom hun er voksen og har en næsten voksen søn, Simon, som også bor i det gamle hus i Ødemark. De er en sammentømret familie udadtil, og det er da også Vidar, der har opdraget Liv helt alene, da moderen begik selvmord, da Liv endnu var spæd.
Der går mange rygter om familien, både om Vidars mange penge og om hvem, der mon er far til Simon. Liv vender det døve øre til, men der er dog ingen tvivl om, at livet ikke er en dans på roser for hverken hende eller Simon, der lever en undertrykt tilværelse præget af mørke, nærighed og Vidars luner. Da Vidar forsvinder, kommer der for alvor gang i rygterne. Der går lang tid, før mysteriet opklares, og i den mellemliggende tid er der sket mange ting i det lille samfund.
Spændingen holder til det sidste i historien, og plottet er gennemtænkt og overraskende. Romanen er original og velskrevet og niveauer over forfatterens debut

Kommentarer