Anmeldelse
Oceanarium
- Log ind for at skrive kommentarer
En ualmindelig smuk og på alle måder stor bog i serien ’Velkommen til museet’- Denne gang om det fantastiske liv både i og over havene.
Bogen indledes med en generel introduktion til havet og dets betydning for alt liv. Derfra fortsætter læseren videre til første udstilling, hvor man møder både planteplankton og zooplankton. I anden udstilling ser vi på polypdyr samt andre organismer, der lever deres liv ved koralrevene. Der er ydermere udstillinger om bløddyr, leddyr, krybdyr, fugle og pattedyr. Den ene smukkere end den anden.
De ni udstillinger indeholder store fantastiske illustrationer ledsaget af grundige og spændende beskrivelser. Man besøger desuden de forskellige dyr og planters liv under havoverfladen og stifter bekendtskab med både mangroveskove og tangskove og de dyr, der lever der. Slutteligt handler bogen om menneskets rovdrift på havet, men heldigvis også på det øgede fokus, der er på genoprettelse, beskyttelse og bevarelse af en væsentlig del af jordens store økosystem.
Bogen giver en vidunderlig introduktion til havet og dets hemmeligheder. Med sin interaktive galleristil tages læseren med på eventyr i havene. Både tekst og billedside er virkelig imponerende. Teksten er skrevet med smukke typer, og de store helsideillustrationer er forrygende og ligner store skoleplancher samtidig med, de åbenbarer en verden, vi sædvanligvis ikke bevæger or rundt i.
Loveday Trinick er havbiolog og arbejder med give skolebørn kendskab til havet. Teagan White er illustrator, og de vidunderlige billeder er en hyldest til verdens store skønhed. Bogens format signalerer ”kom indenfor” og opfordrer til langsommelighed og masser af genbesøg for alle børn fra 8 år, hvis ellers de kan få lov at have bogen i fred for deres forældre.

Kommentarer