Sigurd Hartkorn Plaetners ungdoms- og debutroman ’Noget om Vitus’ er hektisk, følsom og rørende – og en lille smule kedelig.
Vitus er 26, og han er kæreste med Sara. Sara og Vitus er diametrale modsætninger. Sara studerer retorik, bander ikke, ryger ikke, og hun elsker fransk litteratur. Hun løber i fritiden og betaler allerede af på sin lejlighed. Vitus arbejder på en cafe, bor i en lille toværelses fyldt med frysepizzaer. Han kunne ikke drømme om at løbe og glor en del fjernsyn. Well, et umage par, og de bliver endnu mere umage, da Sara proklamerer, at hun er gravid, og at hun påtænker at beholde barnet. Vitus går i sort og forlader hende.
Til en fest møder Vitus Emma, og han forelsker sig vildt i denne helt anderledes pige. De turnerer rundt i København, rejser til Amalfikysten for at passe et hus og kommer hjem igen, og pludselig forsvinder hun. Hun ønsker ikke at se ham længere, men hvorfor? Vitus har selv en del skeletter i skabet, en mor der er død, og som han stadig savner, en far og en stedmor, der ikke vil fortælle ham, hvad der egentlig skete, dengang moderen døde, en ekskæreste der er højgravid og en pige han elsker vildt, der pludselig ikke vil have ham længere. Jeg kan ikke fortælle, hvad der sker, det må du selv læse, men det er dramatisk, sørgeligt og gribende.
Her er tale om en generationsroman om en ung mand, der er repræsentativ for mange unge mænd nu til dags. Han ved ikke, hvad han vil, og selvom han er oppe i tyverne, så er han stadig en dreng og langt fra en mand. Man taler så meget om, at børn ikke får lov til at være børn længe nok, til gengæld hævner de sig grusomt ved at være teenagere langt op i tyverne. Og det er det Vitus er; en umoden teenager, der ikke tager ansvar for sit liv og ikke har styr på noget. Jeg må indrømme, at jeg synes han er noget slatten og ikke særlig interessant, i den første del af romanen. Jeg bliver faktisk lidt irriteret på hans attitude. Men heldigvis ændrer det sig i løbet af romanen, og der er nogle meget heftige scener, hvor han bliver voksen og begynder at handle. Så heldigvis sker der noget med både Vitus og med romanen og anden halvdel er betydelig bedre.
Sigurd Hartkorn Plaetner har skrevet en rigtig god ungdomsroman – eller som det hedder nu til dags Young Adult Novel. Og for os der bor i København, giver det noget ekstra, at den foregår der. Jeg vidste hele tiden, hvor han var og det er altid sjovt, når man ved, hvor handlingen sker. Til gengæld kedede jeg mig faktisk de første 100 sider. Romanen er en smule uoriginal, og jeg synes jeg har læst lidt for mange bøger om utilpassede, sløve unge mænd. Den sidste halvdel var til gengæld både hektisk, følsom og meget rørende. Især var beskrivelsen af et MDMA trip heftig, og slutningen var virkelig tårefremkaldende, og der blev filet godt og grundigt på violinerne.
Men ret skal være ret, jeg er ikke den læser romanen henvender sig til, og jeg tænker, at den superflotte forside og den gode bagsidetekst vil give mange unge læsere, især unge piger, som vil kunne hulke sig gennem romanen, sammen med Vitus.
Originally published by Marianne Träff, Litteratursiden.
Kommentarer