Anmeldelse
Naturens sang
- Log ind for at skrive kommentarer
Et eventyr om fællesskab og om at passe på hinanden, men også en fortælling om, at alle kan gøre en stor forskel, selvom de er små.
Bogen tager sin begyndelse en morgen, da forfatteren står i sin køkkenhave og lytter til sangen fra en solsort. En sang som han føler er en indbydelse, nærmest en samtale imellem de to. Hver morgen derefter opdager han, at solsorten synger for ham. Og det er en sang, som solsorten ønsker, at hele verden skal høre. Da forfatteren indser det, skriver han denne historie.
Bogen er fortællingen om en kædereaktion, der starter med en sang i køkkenhaven. Solsorten synger for ræven, der gør budskabet videre til hjorten, som giver ordene videre til husdyrene på marken, til træerne, ud i havet med alle dets beboere, op gennem floderne og videre til dyrene på andre kontinenter, for igen at ende ved solsorten i haven. Da sangen kommer tilbage, begynder solsorten at synge, og den får hele kloden til at synge med. Manden i haven blev ulykkelig, da han hører sangen om tilgivelse, og han spørger solsorten, om han også må synge med. Solsorten svarer, at det er hele verdens sang og alle at i hele verden synger med.
Michael Morpurgo har skrevet en bevægende historie om håb og tilgivelse, men også en historie om at genopdage verden og om en øget bevidsthed om kloden og det, vi mennesker påfører den. Emily Gravetts vidunderlige illustrationer understreger menneskets bånd til naturen gennem sangen, der overleveres fra dyr til dyr, og som slynger sig rundt omkring på siderne. På bogens sidste side flyver forskellige fugle afsted med hver sin node i næbbet. Det er en meget smuk fortælling, der efterlader læseren eftertænksom og inviterer til mange samtaler med børn fra ca. 4 år.

Kommentarer