Anmeldelse
Naturens allerstørste
- Log ind for at skrive kommentarer
Endnu en vidunderlig smuk bog om vilde dyr fra Reina Ollivier og Karel Claes. Denne gang sætter forfatterne fokus på ni forskellige dyr, der er kæmpestore.
De fleste mennesker ved, at giraffen er ret høj, men ikke mange ved, hvor høj den i virkeligheden er. Giraffer lever forskellige steder i Afrika og hannerne kan faktisk blive helt op til 5,7 m høje, med en vægt op mod 1360 kg! Til sammenligning kan den afrikanske elefant blive ca. 4 m høj og veje op mod 7000 kg! Og flodhesten kan være op til 4 m lang, med en vægt på næsten 4000 kg.
Et af de mest imponerende dyr er verdens største øgle, komodovaranen, der lever i og omkring Indonesien. Den har giftkirtler i underkæben, så når den bider dens bytte, dør byttet i løbet af nogle dage. I havet ved Antarktis lever kolosblæksprutten, der kan blive op til 14 m lang, med 8 arme, et skarpt næb og en vægt på 495 kg. Den lever på mere end 1000 m dybde, og den spiser ikke meget sammenlignet med de andre store dyr. Den kan leve af en fisk på omkring 5 kg i helt op til 200 dage! Det er ikke tilfældet for blåhvalen, der sluger ca. 3500 kg krill dagligt!
Det største dyr i hjortefamilien er elgen med en højde på 1,5 – 2 m (skulderhøjde) og en vægt på op til 800 kg. Og i fuglefamilien er strudsen den største fugl med en højde på ca 2,7 m. og en topfart på 70 km/t. Elefantskildpadden sætter et noget andet tempo. Med en fart på 0,3 km/t bevæger den sin 250 kg tunge krop afsted. Det er sejt at være den største!
Det er forfatterne Reina Ollivier og Karel Claes’ tredje bog på dansk. Den første hedder ’Naturens bygmestre’ og den næste ’Naturens mødre og fædre’. Alle tre bøger handler om hver ni forskellige dyr, der har et eller andet til fælles. I bogen her, er det dyrenes størrelse forfatterne ser på. Bogen er overskueligt opbygget, og teksten er både spændende og informativ. Illustrationerne af Steffie Padmos er fortryllende smukke og løfter bogen til et nærmest kunstnerisk niveau. Nyd den med børn fra ca. 5 år.

Kommentarer